22. februar 2019
Jens Møller er taknemmelig for den store opbakning, han har fået fra alle sider - og derfor er han også klar med en endnu større messe til næste år.
gallery icon

Se billedserie

Jens Møller er taknemmelig for den store opbakning, han har fået fra alle sider - og derfor er han også klar med en endnu større messe til næste år.
Foto: KIM BRANDT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor succes for Korsør-messe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor succes for Korsør-messe
Slagelse - 02. september 2018 kl. 20:16
Af Kim Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er ikke altid let at starte noget nyt. Jeg frygtede lidt, at der ikke kom et øje, og at jeg derfor skulle skifte identitet og flytte fra byen. Men min frygt viste sig heldigvis at være ubegrundet, smiler Jens Møller, da avisen møde ham på Fæstningen søndag middag.

Faktisk kan han næsten ikke få armene ned, når han taler om, hvordan det er gået:

- Folk summede over det hele, og lørdag havde vi jo »Øllets Dag«, hvor gæsterne fik set og smagt på helt specielle øl. Vi havde også perfekt vejr - ikke for koldt og ikke for varmt, og jeg synes virkelig, folk har bakket rigtig godt op om messen, siger han.

Da programmet skulle lægges, var der også lidt taktik involveret:

- Vi slutter jo af med »Dandanell and the Far Out Boys«, som er meget populære og som gerne trækker over 1000 mennesker. Der var omkring 12-1300 gæster lørdag, og søndag forventer vi det samme antal - eller endda lidt flere. Så alt i alt tror jeg, vi når op på omkring 3000 besøgende, og det er absolut godkendt, fastslår Jens Møller.

- Dermed er der vel ikke længere tvivl om, at I tager en omgang mere til næste år?

- På baggrund af besøgstallet kan jeg sige, at vi helt sikkert gør det igen til næste år - muligvis med det nye navn »Storebæltsmessen« for at signalere, at det godt kan blive endnu større og måske også få flere gæster til at komme udefra, siger han og uddyber:

- Et af Korsørs problemer er, som jeg ser det, at vi er rigtig gode til at tage ud til alle mulige arrangementer, men det er generelt svært at lokke folk her til byen. Området her ved Fæstningen er jo et vanvittigt flot område, som ikke findes andre steder, så vi vil gerne have flere gæster og udstillere fra hele Vestsjælland, siger han.

Dette års arrangør var antenneselskabet i samarbejde med Yousee, men sådan bliver det ikke til næste år:

- Vi vil danne en ny forening, der også laver andet end Korsør/Storebæltsmessen. Der er brug for mere aktivitet i Korsør, og jeg tror nu på, det kan lade sig gøre, siger Jens Møller.

Frisør Jens Gunnar er født og opvokset i Korsør, men rejste tidligt fra byen for blandt andet at arbejde i mode- og reklameverdenen i København. Efter omkring 25 år havde han brug for at få »lidt mere ro på« - og vendte sidste år tilbage til Korsør, hvor han nu driver »JG Hair«.

- Hvordan er det at komme tilbage efter så mange år?

- Det er næsten som at være tilflytter. Nu har jeg levet i en verden, hvor vi hele tiden tænker fremad. Korsør har vist mere brugt tiden på nostalgi og på at se tilbage. Det kan også være smukt, men den største udfordring for udvikling er også traditioner, siger han.

Jens Gunner er blevet 46 år og har stadig masser af ambitioner for sig selv, men bestemt også Korsør:

- Når man har en forretning, skal man også være til stede og være en del af byen. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at få Korsør til at blomstre igen, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk