25. januar 2020
Kenneth Sommer skriver, at han har fuld forståelse for, at de mange spraymalede pile til hans marathonløb kan vække forargelse. Han håbede på tilgvelse frem for tilladelse. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Kenneth Sommer skriver, at han har fuld forståelse for, at de mange spraymalede pile til hans marathonløb kan vække forargelse. Han håbede på tilgvelse frem for tilladelse. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor støtte til løbsarrangør efter sigtelse for hærværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor støtte til løbsarrangør efter sigtelse for hærværk
Slagelse - 14. januar 2020 kl. 07:53
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Både positive og negative kommentarer men også støtte er tilgået 36-årige Kenneth Sommer, efter Sjællandske i lørdags fortalte, at han var sigtet for hærværk, fordi han havde spraymalet omkring 250 anvisningspile på gader og fortove til brug for deltagerne i hans Trivsel 24syv Marathon med start og mål ved hans bopæl på Tjørnevænget 32 i Korsør.

arrow Læs også: Arrangør af marathon sigtet af politiet for hærværk

Han retter i en kommentar på Facebook en stor tak for støtten, men understreger samtidig, at han har svært ved at tage imod penge fra en eventuel indsamling til at dække de 16.250 kroner, som han har betalt et firma for kemikaliefrit at fjerne hovedparten af de mange pile i hvide og lyserøde farver.

»Jeg har bare svært ved at tage imod det, da jeg ikke synes, at andre skal bøde for mine handlinger. Jeg har hele tiden været klar over, at mine pile ikke har været tilladt, og at det kunne medføre retsmæssige konsekvenser for mig og løbet. De er tilmed lavet ekstra store, og der er ekstra mange. Farverne er også meget iøjefaldende, og det gør det nok ikke bedre«, skriver Kenneth Sommer.

Respekt for andre

Han opfordrer samtidig til, at debatten om de ulovlige pile sker med respekt for andres holdninger og med en konstruktiv tilgang.

»Løbet og jeg selv har aldrig haft til hensigt at genere andre mennesker, og det ønsker vi heller ikke i den debat, som nu er igang«, skriver Kenneth Sommer og fortsætter.

»Jeg har nemlig forståelse for, at pilene kan skabe forargelse. Jeg har løbet en risiko ved at tænke: Nogle gange er det nemmere at bede om tilgivelse end tilladelse.«

Han noterer, at sagen om pilene er afsluttet, og han vil gerne bevare den gode relation og samarbejde med politiet, kommunen og have et godt forhold til borgerne i Korsør.

Sigtelse frafaldes

Politikommissær Tom Stysiek fra lokalpolitiet i Slagelse oplyste i fredags til Sjællandske, at hærværkssagen om pilene er færdigefterforsket.

- Jeg regner med, at sigtelsen mod Kenneth Sommer bliver frafaldet, fordi han har indgået en aftale med kommunen om at rydde op efter sig, ligesom vi fra kommunen også har fået besked om, at de intet erstatningskrav har mod ham, sagde Tom Stysiek.

Også nej til kridt

Blandt de mange kommentarer er en fra Winnie Thorsø. Hun undrer sig over, at Kenneth Sommer også har fået nej til at tegne pile med kridt og fortsætter:

»Måske politiet istedet skulle sigte ejerne af efterladte hundelorte og folk som smider cigaretskodder, tyggegummi og andet affald på gader og stræder? Eller måske sigte dem, som skaber utryghed for andre? Det kan da godt være, at pilene ikke ligefrem forskønnede fortove og veje, men der må da være vigtigere ting at forholde sig til i Korsør!«

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk