17. november 2019
Fire til otte butikker, der hver bliver på minimum 1000 kvadratmeter, skal bygges ved Bilka nær motorvejen og Sdr. Ringgade, når Hotel Frederik II fjernes. Foto: Nordicals
Fire til otte butikker, der hver bliver på minimum 1000 kvadratmeter, skal bygges ved Bilka nær motorvejen og Sdr. Ringgade, når Hotel Frederik II fjernes. Foto: Nordicals
Foto: Jesper Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor interesse for butikscenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor interesse for butikscenter
Slagelse - 09. september 2019 kl. 07:05
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi er meget optimistiske med hensyn til snart at kunne komme i gang med at realisere planerne om et butikscenter ved Bilka i Slagelse.

Det siger ejendomschef Kim Fuglsang fra Salling Group. Han kan melde om stor interesse fra virksomheder, der vil leje sig ind i det center, som skal byggges på den grund, hvor det i dag helt tømte Hotel Frederik II ligger.

Nogen dato for, hvornår nedrivningen af hotellet og det efterfølgende byggeri går i gang, kan han dog ikke komme med.

- Når der ligger et tilstrækkeligt godt grundlag i form af endelige lejeaftaler, vil sagen blive forelagt direktionen, som så kan træffe en afgørelse. Det kan ske ret hurtigt, men der kan også gå et stykke tid, alt efter hvad Henrik Nikolajsen fra erhvervsmæglerfirmaet Nordicals får i hus. Interessen er stor, men vi mangler lige, at nogle interesserede går det sidste stykke og lukker nogle aftaler, siger Kim Fuglsang.

Henrik Nikolajsen udtalte allerede i juni, at han forventede stor interesse for projektet fra interesserede stor-butikker.

Planen er at opføre et butikscenter på fire til otte butikker i størrelsesordenen fra minimum 1000 kvadratmeter pr. lejemål i byggeriet, der er planlagt til at skulle fylde 7800 kvadratmeter.

- Og interessen har været stor. Vi har nærmest kunne vælge og vrage. Men det er selvfølgelig op til Salling Group at beslutte, hvornår man mener, at der er et tilstrækkeligt grundlag for at sætte gang i nedrivning og nybyggeri, som gerne skal kunne følge lige efter hinanden, siger Henrik Nikolajsen.

Han oplyser, at går de aftaler hjem, som i øjeblikket afventer endelig godkendelse fra de involverede, vil man komme over det antal butikker, som han forventer er et tilstrækkeligt antal til, at Salling Group vil kunne sætte projektet i gang.

- Det ender formentlig med fem-seks store butikker, siger Henrik Nikolajsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk