1. juni 2020
Boghandler Hans Henrik Steenfeldt Pedersen har stadig mange kunder og har nærmest fået ryddet hylderne med puslespil. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Boghandler Hans Henrik Steenfeldt Pedersen har stadig mange kunder og har nærmest fået ryddet hylderne med puslespil. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor forskel på corona-taktik hos butiksejere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor forskel på corona-taktik hos butiksejere
Slagelse - 30. marts 2020 kl. 07:14
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skælskør: Pænt med parkerede biler og mennesker at se i gadebilledet.

arrow Læs også: Klar med lokal hjælpepakke på 50 millioner kroner

Det var situationen i Algade i Skælskør lørdag formiddag ved 11-tiden. På trods af corona-krisen, der som tidligere nævnt har betydet nedlukning af en stor del af handelsgadens butikker.

Men der er altså nogle, der stadig holder åbent, hvilket indehaver af Steenfeldt Boghandel, Hans Henrik Steenfeldt Pedersen, gerne vil gøre opmærksom på.

- Udover boghandlen er der da for eksempel stadig åben i Nytorv Konditori, Sterling Foto, Skoringen, Gerts Radio, Holms Radio og Byens Blomster, fortæller han.

Hans Henrik Steenfeldt Pedersen oplyser, at han faktisk har pænt med kunder i denne tid.

- Mange sidder jo derhjemme og arbejder, og så får de lige pludselig brug for for eksempel printerpapir eller printerpatroner. Mange har også fået bedre tid til at læse bøger. Den store sællert har dog været puslespil, hvor vi nærmest har fået ryddet hylderne, fortæller boghandleren, der også har besøg af mange kunder, som skal have fornyet deres lodder i forskellige lotterier.

Hans Henrik Steenfeldt Pedersen siger videre, at det for ham drejer sig om simpelthen at gøre op, om der er penge at tjene ved at holde åbent. Og da det er tilfældet, har han bevaret sine sædvanlige åbningstider. Han tror, at de øvrige åbne forretninger tænker på samme måde.

Har kunderne ikke mulighed for at komme i butikken, har han også taget initiativ til at bringe varer ud.

Hos Skoringen kan indehaver Henrik Oppermann fortælle, at det kniber meget med salget. Også selv om man har fået kunder fra Slagelse, hvor Skoringens butik for eksempel er lukket i VestsjællandsCentret.

Men forklaringen på at Skoringen holder åbent er, at det så at sige er hovedkvarteret i den række på 14 butikker landet over, som Henrik Oppermann og hans kone Gitte ejer. Butikkerne er alle med i indkøbskæden Skoringen.

- Vi har to ansatte her, der tager sig af administrationen af alle butikkerne, og derfor har vi stadig åbent. De øvrige 13 butikker er alle lukkede. Enten tvangslukkede fordi de ligger i storcentre som for eksempel Waves i Hundige, eller fordi man har valgt at lukke dem af andre grunde, fortæller Henrik Oppermann, der ikke ejer nogle af Skoringens butikker i Slagelse.

Udenfor på Algade er der en efter tidens forhold større sammenstimlen uden for den lukkede restaurant Cassiopeia.

Her har en gruppe af cafeens normale brugere samlet sig - med behørig afstand.

- Vi vil jo gerne stadig mødes, og så må det blive udenfor, fortæller de.

De fortæller videre, at ikke mindst den lille hund med navnet Frygtløs glæder sig til, at Cassiopeia åbner igen.

- Den får altid godbidder derinde, lyder forklaringen.

arrow Genbrugsplads genåbner tirsdag - men kun hvis du booker en tid
30. marts 2020 kl. 11:42 Opdateret: kl. 11:42
arrow Gruppe på 50 var samlet: 17-årig hostede betjent i ansigtet
30. marts 2020 kl. 11:05 Opdateret: kl. 17:40
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk