21. august 2018
Benjamin Erichsen her i Madoasen med kasser klar til at hente mad udløbet på dato i, tager nu til genmæle mod rygter om urent trav hos Stop Spild Lokalt Korsør. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

Benjamin Erichsen her i Madoasen med kasser klar til at hente mad udløbet på dato i, tager nu til genmæle mod rygter om urent trav hos Stop Spild Lokalt Korsør. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stop Spild Lokalt anmeldes til myndigheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stop Spild Lokalt anmeldes til myndigheder
Slagelse - 07. februar 2018 kl. 07:02
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Frivilligt hjælpearbejde er ikke bare medvind. Hos Stop Spild Lokalt Korsør, der har fungeret godt et år, oplever man løbende anonyme anmeldelser til politi, Skat, kommunen og fødevaremyndigheder, ligesom det praktiske hjælpearbejde koster blandt andet initiativtager Rasmus Erichsen penge af egen lomme. Hertil er organisationen udsat for et hav af rygter om urent trav for egen vindings skyld. Det har fået initiativtageren Rasmus Erichsens far Benjamin Erichsen til at mane rygterne i jorden, ligesom han forsøger at samle penge ind, fordi hans søn er begyndt at bruge penge af sin opsparing for at få driften af Stop Spild Lokalt Korsør til at køre.

arrow Læs også: Madspild-kampagne leder efter lokaler

- Det skærer mig i hjertet, at se Rasmus bruge så mange af sine egne penge. Han får trods alt kun 1800 i SU om måneden. Penge fra de priser, han har modtaget, er også gået også til driften, ligesom pengene fra hans foredrag, men nu er han begyndt at bruge fra den lille opsparing, han har, siger Benjamin Erichsen til Sjællandske. Han håber på en snarlig økonmisk håndsrækning til driften af hjælpeorganisationen fra fonde eller offentlige kasser. En specialist i at søge fonde, kommer forbi i næste uge.

Ifølge Benjamin Erichsen er der hver måned faste udgifter til den varebil, som i nogle måneder ellers blev stillet gratis til rådighed af en bilforhandler.

- Bilen koster i drift og forsikring omkring 4500 kroner om måneden. Hertil kommer der brændstof, siger Benjamin Erichsen. Bilen bruges til at hente varer i butikkerne, ligesom den forleden eksempelvis blev brugt til at køre og fordele et stort parti brunkager til skoler, børnehaver og plejehjem. Benjamin Erichsen fortæller, at der er beskyldninger om, at bilen bruges til privat kørsel.

- Vi fører nøje kørebog over, hvad bilen bliver brugt til. De omkring 40 frivillige har også adgang til bilen, siger Benjamin Erichsen.

De omkring 400 kvadratmeter ved Port 1 i stueetagen på Glasværket stilles gratis til rådighed for hjælpeorganisationen, der her har indrettet Madoasen med uddeling af mad, ligesom der er tilknyttet tre frivillige socialrådgivere. Deres opgave er, at hjælpe udsatte tilbage til et selvhjulpent liv. Når man får hjælp af en frivillig socialrådgiver, bliver man også fast i nogle måneder tildelt en såkaldt »Gladpakke«, der primært består af indsamlede fødevarer. De frivillige pakker først »Gladpakkerne«, inden de resterende fødevarer stilles gratis til rådighed i Madoasen. Her kan der især sidst på måneden ifølge Benjamin Erichsen stå op imod 100 i kø for at få del i maden, som de frivillige sørger for, at ingen tager mere af, end de selv skal bruge og kan spise.

Stop Spild Lokalt Korsør bliver ofte anmeldt anonymt til både politi, kommune, fødevaremyndigheder og Skat.

- Det er anstrengende, at vi så tit skal hives ind og stå skoleret og forklare, hvordan vi arbejder via aftaler med butikker med at bekæmpe spild ved at uddele fødevarer, der ikke må sælges, fordi de er udløbet på dato, siger Benjamin Erichsen.

Han tilføjer, at vedholdende rygter også går på, at de sælger kød på værtshusene, ligesom de samler penge ind for egen vindings skyld.

- Intet af det er korrekt. Vi har aldrig solgt nogle varer. Og når jeg opfordrer til at støtte Rasmus økonomisk, er det simpelthen fordi, at det piner mig at se ham bruge så mange af sine penge på at få Stop Spild Lokalt Korsør til at fungere, siger Benjamin Erichsen.

Han tilføjer, at der blandt de faste udgifter også er indkøb af rengøringsmidler og mulighed for at spritte hænderne af.

Benjamin Erichsen vil ikke afvise, at der for at skaffe indtægter måske kunne opkræves en symbolsk entré hos dem, der kommer og henter gratis mad i Madoasen.

- Ud over at hjælpe din søn med Stop Spild Lokalt, hvad laver du så?

- Jeg har været sygemeldt efter et overfald for et par år siden, da jeg arbejdede som vagt, men jeg håber, at jeg snart kan begynde at arbejde igen - ja, faktisk har jeg fået tilbudt et job hos et lokalt vagtselskab, siger Benjamin Erichsen.

arrow Uddeling af mad i påsken fra 114 Netto-butikker
20. marts 2018 kl. 09:13 Opdateret: kl. 16:40
arrow Stop Spild uddeler gratis nytårsmad
30. december 2017 kl. 12:31 Opdateret: kl. 17:16
arrow 15.000 modtog 78 ton julemad for en halv mio. kroner
24. december 2017 kl. 10:36 Opdateret: kl. 11:29

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk