21. september 2021
Selv om de var skuffede, kunne Helle og Palle Larsen fra Slagelse godt smile, da de så sønnen, den professionelle cykelrytter Niklas Larsen, få en sølvmedalje hængt om halsen i går, onsdag. Foto: Arne Svendsen
gallery icon

Se billedserie

Selv om de var skuffede, kunne Helle og Palle Larsen fra Slagelse godt smile, da de så sønnen, den professionelle cykelrytter Niklas Larsen, få en sølvmedalje hængt om halsen i går, onsdag. Foto: Arne Svendsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stolthed trods stor skuffelse hos forældre til OL-cykelrytter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Stolthed trods stor skuffelse hos forældre til OL-cykelrytter

Der var nerver på i sofaen hjemme hos Helle og Palle Larsen på Ægirsvej i Slagelse onsdag, da sønnen, den professionelle cykelrytter Niklas Larsen, var med til at dyste om guldet i fire kilometers forfølgelsesløb under OL. I dag, torsdag, venter nok en spændende dag.

Opdateret 07. august 2021 kl. 16:38
Slagelse - 05. august 2021 kl. 07:27
Af Arne Svendsen

- Vi er da rigtig stolte, selv om det ikke lykkedes at få guld. Det er jo en stor præstation bare at nå frem til at være med til en stor begivenhed som OL.

arrow Læs også: Larsen er klar til guldjagt

Sådan lyder det fra Helle og Palle Larsen på Ægirsvej i Slagelse efter onsdagens nervepirrende finale i fire kilometers holdforfølgelsesløb, hvor parrets søn Niklas Larsen 24 år, sammen med Frederik Rodenberg, Lasse Norman Hansen og Rasmus Lund tabte OL-finalen til Italien og måtte nøjes med olympisk sølv.

I en ekstremt tæt guldduel førte danskerne marginalt, da de to hold kørte ud på sidste omgang, men på målstregen klemte italienerne sig ind 0,166 sekunder før danskerne.

Italien slog samtidig den verdensrekord, holdet selv havde sat et døgns tid forinden. Vindertiden i finalen lød på 3 minutter og 42,032 sekunder.

- Det er jo fantastisk, at også danskerne kan køre så hurtigt, at man slår den rekord. Men der er ingen tvivl om, at Niklas og de øvrige havde ventet en sejr. Jeg tror, det vil tage et godt stykke tid at komme over det her, siger Palle Larsen.

Lidt for spændende

Han og Helle havde venligt men bestemt sagt nej til, at Sjællandske kom og kiggede med under selve løbet.

- Det er simpelthen alt for spændende for os, når Niklas er i konkurrence. Her vil vi helst se det alene, så derfor har vi også de andre gange sagt nej til andre medier, siger Palle Larsen, der dog sammen med Helle bød på både kaffe og en snak, da spændingen var blevet udløst.

Han fortæller, at Helle som regel står op eller vandrer rundt i stuen under konkurrencen, mens han selv foretrækker at sidde.

På tv-skærmen kunne de efterfølgende se en noget skuffet søn få overrakt sølvmedalje sammen med de øvrige tre elite-ryttere, der har trænet meget hårdt op til mesterskabet.

- For Niklas har udskydelsen af OL sådan set været en fordel, da det gav ham mulighed for at komme i form efter de skader, han har haft, efter at han vandt Danmark Rundt forrige år, siger ægteparret.

Der allerede her til formiddag igen får nogle nervepirrende timer foran tv-skærmen, idet Niklas Larsen efter planen skal deltage i omnium-løbet, som afvikles i fire afdelinger.

Helle og Palle Larsen har løbende været i sms-kontakt med sønnen.

- I den sidste sms han sendte mig, skrev han, at han troede på, at de nok skulle vinde. Desværre gik det ikke sådan, siger Palle Larsen.

Start på hård cykel

Niklas Larsens sølvmedalje er en opgradering fra sidste OL i Rio, hvor det blev til bronze i holdkørslen.

Det udløste blandt andet pandekager på Slagelse Rådhus, hvilket sikkert også bliver tilfældet denne gang.

Ved den lejlighed fortalte Palle Larsen til Sjællandske, at han egentlig i sin tid gerne havde set, at sønnen valgte fodbold frem for cykling.

Hvorfor han fik en noget tung cykel at starte på.

Det anfægtede dog som bekendt ikke Niklas, der kørte i Slagelse Cykle Ring frem til U16, hvorefter han skiftede til andre og større klubber.

De senere år har han kørt som professionel på det norske hold Uno-X, der ligger et niveau under de World Tour-hold, som kører de helt store landevejsløb som for eksempel Tour De France.

- Fordelen ved at køre hos Uno-X har været, at han samtidig har haft tilladelse til at kunne træne på banen op til OL. Men jeg forventer, at han nu vil koncentrere sig om at køre landevejsløb, siger Palle Larsen, der er aktiv indenfor cykelsporten som næstformand i Danmarks Cykel Union.

Selv kører han dog ikke på cykel, men får sin motion på badmintonbanen i Løve Idrætsforening, hvor han har været næstformand i over 25 år.

Måske ikke ny guldchance

Niklas Larsen er forlængst flyttet hjemmefra, og har i nogle år delt en Team Danmark lejlighed med en holdkammerat i København.

Han er dog ved at flytte ind i en lejlighed i Brønshøj, der bliver udgangspunkt for hans cykel-aktiviteter, der fortrinsvis omfatter løb i udlandet.

Indtil videre bor han alene, da hans kæreste bliver boende i en anden lejlighed sammen med en anden pige.

- Det er uvist, om det bliver aktuelt for Niklas at forsøge at gå efter guldet igen om fire år. Han har en del forpligtelser på landevej, hvor han allerede på tirsdag, dagen efter hjemkomsten fra OL, skal stille til start i Post Danmark Rundt, hvor han er forsvarende mester. Samtidig er et nyt kuld af unge talentfulde cykelryttere på vej indenfor banesporten, siger Palle Larsen.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk