15. november 2018
Hanne og Svend-Erik Kristensen med barnebarnet, Noah, som Hanne besøgte i Geneve. Noah er i dag ni måneder gammel. Privatfoto
Hanne og Svend-Erik Kristensen med barnebarnet, Noah, som Hanne besøgte i Geneve. Noah er i dag ni måneder gammel. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stolt af Slagelse Sygehus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stolt af Slagelse Sygehus
Slagelse - 07. juli 2018 kl. 06:30
Af Kim Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det hele startede tirsdag i sidste uge. Hanne var på vej hjem i flyet fra Geneve, hvor hendes mand Svend-Erik ventede på hende i lufthavnen. Da hun landede, ventede en længere spadseretur fra 'gaten' til udgangen på omkring 15 minutter. Hun ringede til Svend-Erik og sagde, at hun var blevet dårlig i flyet og havde svært ved at trække vejret.

- Hun så meget dårlig ud og hev efter vejret, fortæller Svend-Erik, som mente, at de skulle lægge vejen forbi Rigshospitalet.

Men Hanne insisterede på, at hun blot ville hjem til Slagelse.

Samme nat blev hun igen meget dårlig, og næste morgen faldt hun på toilettet og var så svag, at hun med nød og næppe kunne kravle tilbage til soveværelset.

Nu havde Svend-Erik set nok:
- Jeg ringede 112, og i løbet af otte minutter kom to meget professionelle Falck-folk/paramedicinere, som anbragte Hanne i ambulancen og kaldte akutmodtagelsen, hvor årsagen til hendes tilstand blev diskuteret. De vidste endnu ikke, hvad det var, men vidste, det var alvorligt.

På Slagelse Sygehus stod otte personer - læger, sygeplejersker og andet akutpersonale - ved Hanne, hvis blodtryk var faretruende lavt - 64/36. Hendes hjerte og nyrer var påvirket af det lave blodtryk, og hendes vejrtrækning var rallende.

Hun blev kørt i en CT-scanner, der afslørede, at hendes venstre lunge var punkteret - formentlig i flyveren dagen før, at begge lunger var dybt betændte, og at der var løbet betændelse ud i resten af kroppen, så hun nu havde fået blodforgiftning i hele kroppen.

Hanne var i dyb krise og blodtrykket skulle omgående op. Lægerne indopererede en kanyle i hendes halspulsåre og gav hende på den måde blodtryksforhøjende medicin. De tog blodprøver, målte blodtryk, gav flere slags penicillin, scannede lunger, udførte hjertediagram og fremsendte blodprøver til dyrkning for at kunne identificere virussen.

- Jeg var vidne til et imponerende samarbejde mellem fagfolk. Selv om der var stress på, og situationen var alvorlig, mistede de aldrig overblikket og havde endda overskud til at holde mig orienteret undervejs, siger Svend-Erik Kristensen.

Læs resten af historien i dagens udgave af Sjællandske.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk