22. september 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stigende smittetal: Nu indføres besøgs-restriktioner på plejecentre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stigende smittetal: Nu indføres besøgs-restriktioner på plejecentre
Opdateret 15. september 2020 kl. 19:21
Slagelse - 15. september 2020 kl. 19:19
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Styrelsen for Patientsikkerhed har pålagt en række kommuner med stigende smittetal, herunder Slagelse Kommune, at udstede midlertidige restriktioner for besøgendes adgang til samtlige kommunale og private plejecentre, plejeboliger, aflastningspladser med videre.

arrow Læs også: Besøg rykkes udendørs på bosteder i otte sjællandske kommuner

Restriktionerne er forebyggende og ikke udtryk for øgede smittetal på kommunens plejecentre, lyder det.

De midlertidige restriktioner er indtil videre gældende frem til 5. oktober, og betyder blandt andet, at:

Beboere må vælge én (1) nærmeste pårørende, som fortsat kan besøge beboeren indendørs.

Besøg fra andre skal foregå udendørs. Slagelse Kommunes plejecentre har opsat telte og pavilloner til besøg. Det er således ikke muligt at besøge beboere på plejecentre i hverken fællesarealer eller egen bolig.

Ansatte på plejecentre og personer, der leverer serviceydelser og sundhedsbehandling, er ikke underlagt restriktioner.

Det vil sige, at beboere fortsat vil modtage behandling og andre ydelser som hidtil.

Der kan dispenseres fra restriktionerne ved kritisk sygdom eller kognitiv funktionsnedsættelse. Dispensationer skal afklares med plejecenterlederen.

Plejecentrene i Slagelse Kommune har i forvejen et skærpet fokus på at undgå smitte og har iværksat en række tiltag for at beskytte beboere og personale på plejecentrene.

Hvis personale eller beboere udviser symptomer på covid-19 bliver de testet med det samme. Beboerne isoleres og personale hjemsendes indtil der foreligger negativt testsvar.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk