18. december 2017
Borgmester Stén Knuth, (V) her i aktion i forbindelse med fintællingen, opnåede 5752 personlige stemmer. Foto: Arne Svendsen
Borgmester Stén Knuth, (V) her i aktion i forbindelse med fintællingen, opnåede 5752 personlige stemmer. Foto: Arne Svendsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stén Knuth blev en klar topscorer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stén Knuth blev en klar topscorer
Slagelse - 23. november 2017 kl. 07:59
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Slagelse Kommune: Det gik ganske godt for Venstre og for borgmester Stén Knuth ved tirsdagens valg, selv om det bestemt ikke i skrivende stund tyder på, at Knuth kan bevare borgmesterkæden.

arrow Læs også: Bredt samarbejde: Partier vil udskyde konstitueringsmøde

V-gruppeformand Knud Vincents fremhæver, at man i Slagelse opnåede et noget bedre resultat end på landsplan, idet der er tale om en fremgang i antallet af stemmer.

For borgmester Stén Knuth blev der da også tale om en god borgmester-effekt, idet han fik næsten halvdelen af de 12552 stemmer, der blev afgivet på partiet, nemlig 5752.

Dette antal slår det resultat, som Lis Tribler (S) fik ved sidste valg, hvor hun jo var siddende borgmester. Her fik hun 5683 stemmer.

Nummer to på top ti listen over stemmeslugere er ikke uventet John Dyrby Paulsen, der dog »kun« opnåede 3869 stemmer.

Nummer tre blev Lis Tribler med 2250 stemmer.

På fjerdepladsen finder vi Ann Sibbern fra Dansk Folkeparti med 1795 stemmer.

Helle Blak fra SF fik et kanonvalg på femtepladsen med 1326 stemmer. Over halvdelen af de 2581 stemmer, der skaffede to mandater til partiet.

De næste fem placeringer skal alle findes i Skælskør-området, nemlig:

Ole Drost (V) nummer seks med 846 stemmer.

Henrik Brodersen (DF) nummer syv med 759 stemmer.

Steen Olsen (S) nummer otte med 758 stemmer.

Knud Vincents (V) nummer ni med 731 stemmer.

Anders Kofoed (V) nummer 10 med 617 stemmer.

Adskillige havde forud for årets valg givet udtryk for, at de ikke ville stemme, fordi de fandt begge borgmesterkandidater lige håbløse.

Formanden for Socialdemokratiet i Slagelse, Tom Block, sagde på valgaftenen til Sjællandske, at han havde bemærket et stort antal blanke stemmer, og den endelige opgørelse viser da også, at antallet af blanke stemmer er steget i forhold til sidste gang. Nemlig fra 548 til 653.

Hertil kommer så, at flere holdt sig væk end sidste gang, idet stemmeprocenten er faldet fra 71,09 til 69,6.

arrow Valgt til byrådet med blot 49 personlige stemmer
27. november 2017 kl. 06:55 Opdateret: kl. 05:38
arrow Et yngre byråd kan varsle nye tider
25. november 2017 kl. 07:17 Opdateret: kl. 10:08
arrow Kritik af nyvalgt byrådsmedlem: - Det er uhørt
23. november 2017 kl. 22:25 Opdateret: kl. 22:52
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk