21. oktober 2020
En af de undvegne skal nu for Retten i Næstved. En 20-årig mand er tiltalt for brutal vold, som fandt sted på Byskov Allé (billedet).
En af de undvegne skal nu for Retten i Næstved. En 20-årig mand er tiltalt for brutal vold, som fandt sted på Byskov Allé (billedet).
Foto: KIM BRANDT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stak af efter grundlovsforhør: 20-årig tiltalt for deltagelse i brutalt hævntogt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stak af efter grundlovsforhør: 20-årig tiltalt for deltagelse i brutalt hævntogt

20-årig udenlandsk mand tiltales på mandag for sin medvirken i et brutalt hævntogt. Han blev løsladt og flygtede dernæst efter et grundlovsforhør i november samme år, selv om han burde være blevet varetægtsfængslet.

Slagelse - 16. januar 2020 kl. 08:00
Af Carsten Lysdal

Et tiltalt tæskehold bestående af tre allerede dømte og en række fortsat uidentificerede voldsmænd handlede på ordre fra en forurettet libanesisk mand, da de den 1. juni 2018 bogstaveligt talt gik amok på en række familiemedlemmer til en kvinde, der måneden forinden havde brudt forlovelsen med den pågældende og fortsat eftersøgte ekskæreste.

arrow Læs også: Brutalt hævntogt koster 20-årig knap to års fængsel

Klokken 21.35 ankom et maskeret kuld gerningsmænd til Byskov Allé med knive, knibtænger og køller, hvilket endte med en perforeret lunge med et livsfarlig blodtab hos offeret til følge, ligesom æresvolden, som det blev betragtet som hos anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, indebar utallige knivstik.

Flere er samtidig dømt for blandt andet at have forsøgt at sætte ild til familiens lejlighed ved brug af brandbomber, ligesom et kvindeligt familiemedlem i maj fik afleveret en patron i hånden i Slagelse midtby med beskeden: »Giv ham den og sig, vi venter på ham«. Den hilsen var henvendt til kvindens far.

Har gemt sig i et år

Dommene faldt i april 2019, og selve retssagen, der var delt op i flere retsmøder, begyndte i marts. Her stod det samtidig klart, at den ene af seks tiltalte - en i dag 20-årig mand med adresse hovedstadsområdet - ikke var dukket op. Fraværet skyldtes simpelthen, at politiet ikke kunne finde ham, og han nåede da også at være ude af politiets kløer lige indtil for ganske få måneder siden. Da havde han skjult sig i et år.

Manden blev som en af de eneste løsladt efter et grundlovsforhør den 21. november 2018, få måneder inden retssagen, fordi den begrundede mistanke om hans medvirken ikke var til stede - mente byretten.

Den kendelse var senioranklager Mariam Khalil imidlertid alt andet end enig i, hvorfor hun kærede kendelsen til landsretten, som to dage efter fulgte politiets påstand og afsagde kendelse: Han skal varetægtsfængsles.

Men da var manden over alle bjerge, og hvorvidt han har tilbragt tiden i udlandet, synes uvist.

Ikke desto mindre blev han spottet i en bil i København sidste efterår og senere pågrebet. Da han derefter indtog anklagebænken i forbindelse med et grundlovsforhør 18. oktober 2019, besluttede retten at lade politiet opretholde anholdelsen af manden i tre døgn med den begrundelse, at en række teledata skulle valideres. Og det blev de, hvorefter manden blev fængslet.

Skal starte forfra

Derfor skal manden nu for retten, og grundet ventetiden og det faktum, at der tidligere har været uklarhed omkring mobildata, skal sagen for hans vedkommende gå forfra med bevisførelse og vidneforklaringer. Han anklages dog »kun« for ét forhold, hvilket også må siges at være det groveste.

Han tiltales for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens paragraf 245. Mere nøjagtigt for have deltaget i det veritable, brutale hævntogt, hvor voldsmænd slog ofrene med køller og bat, stak dem med knive og afstraffede dem, fordi en kvinde tilsyneladende havde tilladt sig at bryde en forlovelse med en mand.

arrow Byskov Allé-sagen afgjort: Hævntogt koster flere års fængsel
09. april 2019 kl. 18:03 Opdateret: kl. 18:47
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk