19. april 2019
Sonja Petersens hus ligger lige op ad gadekæret, som mandag middag havde fået en mere normal vandstand, efter Beredskabet har haft pumperne i gang et døgns tid.
gallery icon

Se billedserie

Sonja Petersens hus ligger lige op ad gadekæret, som mandag middag havde fået en mere normal vandstand, efter Beredskabet har haft pumperne i gang et døgns tid.
Foto: KIM BRANDT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sonjas hus blev reddet i sidste øjeblik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sonjas hus blev reddet i sidste øjeblik
Opdateret 19. marts 2019 kl. 08:44
Slagelse - 19. marts 2019 kl. 06:30
Af Tekst og foto: Kim Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Marts har som bekendt været en særdeles våd én af slagsen, og flere steder har det givet alvorlige problemer.

arrow Læs også: Vandchef: - Vi kan godt følge med

I weekenden var det tæt på at gå galt for Sonja Petersen, som bor i et lille hus på Hallelevvej 29 i Hallelev. Huset ligger klos op ad et gadekær - som også er en branddam - og vandstanden bare steg og steg i løbet af weekenden. Men heldigvis kom Beredskabet til undsætning:

- De har virkelig gjort et godt stykke arbejde. Nu ser det ud til, at vi slipper for at få vand ind i stuen, smiler Sonja, da avisen kikker forbi lidt over middag mandag.

På vej dertil mødte vi det sidste mandskab fra Beredskabet, som i nattens løb havde haft mange folk i gang med pumper, generatorer med videre.

- Vi er færdige nu, fortalte en af beredskabsfolkene, som også kunne konstatere, at hvis de ikke havde været der, så var Sonjas morgensko med garanti blevet fugtige.

Sonja Petersen er da også taknemmelig for indsatsen, som også betyder, at hun igen kan bruge toilettet:

- Hele søndagen var det fuldstændig stoppet til, og vandet stod helt op til kanten, fortæller Sonja, som på et tidspunkt var nødt til at benytte badeværelset hos sin datter, som har en lejlighed i Slagelse.

Men nu er alt godt igen, selv om sporene skræmmer lidt. Det er heller ikke første gang, der har været problemer med vandet:

- Jeg har boet her i snart 49 år, men det er især de sidste par år, det har været helt galt, siger hun.

Problemerne er underligt nok blevet værre, efter kommunen for nogle år siden tømte og oprensede gadekæret.

Det var særlig slemt i december 2015, hvor vandet var så voldsomt, at det trængte ind i huset og gav flere skader på gulve og fundament.

Skader, som stadig ikke er udbedret på grund af juridiske spidsfindigheder mellem kommune, forsikringsselskab og Stormrådet.

- Det er mig bekendt kommunen, som står for vedligeholdelsen af gadekæret. Jeg har skrevet to gange til tidligere borgmester Stén Knuth om det, men jeg har aldrig fået svar, konstaterer hun ærgerligt.

- Hvad vil du gøre nu?
- Da jeg blev alene i 2005 forsøgte jeg at sælge huset, men det lykkedes ikke. Og da jeg nu er pensionist, har jeg jo ikke så mange penge at gøre godt med. Jeg må vel bare håbe på, at regnvejret fremover ikke bliver så voldsomt, siger hun.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk