
Siden corona er flere og flere begyndt at træne hjemme, og mens fitnesscentre holder lukket, indrettes der flere og flere »homegyms«. Et af dem ligger i Simon Buchwald præstestue. - Ligesom jeg er præst. Og jeg er far. Så er jeg også en, der styrketræner, fastslår han.
Ved du, hvad en træningsslynge, en pull-up-bar og et ab-wheel er?
Det gør sognepræsten Simon Buchwald fra Slagelse. For ligesom mange andre danskere har han købt sit eget træningsudstyr, efter landets fitnesscentre har måttet lukke ned som følge af corona-restriktioner.
Og fordi han heller ikke i øjeblikket inviterer til konfirmationsforberedelse, har han taget præsteboligen, der ligger i direkte forlængelse af hans bolig i brug.
Den udgør derfor nu det, der populært kaldes et »homegym«:
- Jeg havde nogle træningselastikker, som er købt, før man overhovedet kendte til corona. Men da første nedlukning kom, begyndte jeg at købe lidt forskelligt andet udstyr, fortæller den 31-årige præst, der er dommeruddannet i styrkeløft og selv dyrker styrketræning flere gange ugentligt.
- Da anden lockdown så blev forlænget i januar, tænkte jeg: »Okay, det her kommer til at tage lang tid«. Så jeg kunne lige så godt begynde at investere og tænke mere langsigtet. Og så lagde jeg billet ind på nogle håndvægte og en træningsbænk, fortæller Simon Buchwald.
Siden er samlingen vokset. Og i øjeblikket venter han også på nogle nye og endnu tungere håndvægte, som han bestilte for cirka fire uger siden.
Men som først kommer på lager til april.
Artiklen fortsætter efter billedet...

Simon Buchwald gik all-in på indkøb af træningsudstyr under anden lockdown - men for ham er det vigtigt, at det også kan pakkes væk igen. Foto: Thomas Olsen
Flere og flere har nemlig ligesom Simon Buchwald fået øjnene op for hjemmetræning siden lockdown. Og det betyder, at meget træningsudstyr er i restordre og svært at få fingrene i.
- Noget af det, som jeg har lagt vægt på i mit indkøb af udstyr, det er, at det er noget, jeg let kan flytte rundt på, fortæller Simon Buchwald, der altså er gået i en bue uden om store vægtstænger, stativer og maskiner.
- Det er nemmere at flytte rundt på et par håndvægte og elastikker. Og jeg vil gerne kunne pakke det hurtigt væk igen. Nu er rummet, jeg har taget i brug, også normalt til konfirmander. Og de skal ikke mødes af et træningsrum, forklarer han.
Men så længe, der er mulighed for det, får træningsudstyret dog lov til at blive.
- Det at træne er lige så indgroet i mig som at børste tænder. Så hvis jeg skulle gå og vente på, at fitness åbner, så ville jeg mangle noget. Derudover er jeg en ung mand og har lidt krudt i røven, så det skal jo brændes af på en eller anden måde. Og så ved jeg godt, at man siger: »Du kan altid løbe en tur« - men helt ærligt, det gider man jo ikke, fastslår han.
- Simon Buchwald,
sognepræst i Sct. Mikkels Kirke
Simon Buchwald, der også er far til en datter på seks måneder, ser desuden i dag store fordele i at have alt fra håndvægte til træningsmåtter tæt på hoveddøren. For med et »homegym« er træningen mere tilgængelig. Selv som nybagt far.
- Hvis jeg ville, så kunne jeg træne hver eneste dag. Og jeg skal ikke til at pakke en taske eller dobbelt-tjekke, om jeg nu har, hvad jeg skal bruge, fortæller Simon Buchwald, som før har prøvet at komme afsted til træning uden sit træningstøj.
- Så står man der og tænker: »Jeg kan jo ikke træne i cowboybukser« Så jeg måtte hjem igen, bruge tid på det og så tilbage. Og det problem vil jeg jo aldrig stå i her. Her kan jeg bare stå op, spise morgenmad og lige hurtigt liste herind, træne - og så videre med dagen, siger han.
Noget, der blandt andet betyder, at han i dag træner oftere. For hvor Simon Buchwald før kørte til fitness fire gange om ugen, træner han derhjemme ugentligt seks gange.
- Det udløser glædestoffer. Så du bliver simpelthen glad i låget af det. Og det har man da ikke lyst til at være foruden, vurderer han.
Artiklen fortsætter efter billedet...

For Simon Buchwald er der noget dybere eksistentielt forbundet med det at træne. Han kan derfor ikke undvære det i sin hverdag - heller ikke så længe, fitnesscentrene holder lukket. Foto: Thomas Olsen
At træne i et fitnesscenter handler dog ikke kun om træning og endorfiner i hjernen, påpeger sognepræsten, der har styrketrænet i mere end 10 år af sit liv.
Det handler også om fællesskabet, siger Simon Buchwald.
- Vi er en slags familie. Så det kan godt være, at jeg har nok udstyr til at holde træningen ved lige herhjemme. Men jeg får bare ikke det andet aspekt med: Det åndelige aspekt, kan man næsten kalde det, forklarer han.
Der er noget identitet i det."
- Simon Buchwald,
sognepræst i Sct. Mikkels Kirke
Fordi Simon Buchwald har dyrket styrketræning i mange år, er det svært at slippe. Og derfor er hjemmetræningen et vigtigt alternativ - og måske på sigt et supplement, når landets fitnesscentre genåbner.
Èn ting er i hvert fald sikkert: Han har ikke tænkt sig at sælge sit udstyr igen. For ham udgør træningen nemlig noget eksistentielt.
- Hvis man er typen, der løber rigtig meget, så vil man også omtale sig som »en løber«. Ligesom en, der dyrker crossfit, vil sige: »Jeg er crossfitter«. Og for mit vedkommende er jeg styrketræner. Ligesom jeg er præst. Og jeg er far. Så er jeg altså også en, der styrketræner. Der er noget identitet i det, siger Simon Buchwald.
- Og hvis man går og mangler det, så bliver det altså svært, slår han fast.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
06:00 | Miljøbevidst motorsav |
00:01 | Lav din egen gratis flis |