14. december 2018
Flere af kommunens skoler har ikke en intern rygepolitik. Arkivfoto
gallery icon

Se billedserie

Flere af kommunens skoler har ikke en intern rygepolitik. Arkivfoto
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slut med rygning i arbejdstiden: Udvalg lægger op til røgfrie skoler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slut med rygning i arbejdstiden: Udvalg lægger op til røgfrie skoler
Opdateret 10. august 2018 kl. 08:13
Slagelse - 10. august 2018 kl. 07:00
Af Niklas Asp Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Røgfri Skoletid. Det kan blive fremtiden på Slagelse kommunes folkeskoler.

Punktet »Indførelse af røgfri skoletid« var nemlig på dagsordenen, da børne- og ungeudvalget holdt udvalgsmøde i mandags.

Og med »Røgfri skole« skal det forstås, at hverken medarbejdere, gæster eller elever må ryge i skole- eller arbejdstiden.

Som reglerne er nu - ifølge rygeloven fra 2007 - må der ikke ryges på folkeskolernes matrikel, men reglerne forbyder ikke medarbejdere i at ryge i arbejdstiden, så længe det ikke sker på skolens område.

På udvalgsmødet blev det i første omgang besluttet, at indsatsen skal være »flerstrenget«, hvor alle parter inddrages, før der tages en politisk beslutning.

Den »involverende proces« , som det lyder fra forvaltningen, skal nu sættes i gang, og i den proces høres berørte MED-udvalg, elevråd og lokalråd.

På baggrund heraf skal det så gendrøftes af udvalget i november eller december 2018 - med henblik på en indstilling til byrådet.

Fra politisk side er man ifølge formanden for børne- og ungeudvalget, Helle Blak (SF), indstillet på, at folkeskolerne skal være røgfri i fremtiden.

- Jeg synes, at alle børn fortjener en røgfri skoletid, og der var bred enighed i udvalget om, at vi arbejder hen mod planen om at indføre røgfri skoletid, så der bliver taget en politisk beslutning, fortæller udvalgsformanden.

Helle Blak lægger dog vægt på, at de berørte parter skal inddrages i beslutningsprocessen.

- Jeg vil selvfølgelig gerne høre fra de forskellige udvalg omkring, hvad de tænker, og hvordan det skal implementeres, for vi skal også være indstillet på at hjælpe dem, der har svært ved at stoppe, siger Helle Blak.

Hun uddyber, at det kan være tilbud om kommunens rygestopkurser eller nikotinerstatning.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk