18. august 2018
En i dag 69-årig fører af en teleskoplæsser kørte i april 2016 en cyklist ned ved Føtex og Caspar Brands Plads. Han har fået en bøde på 2.500 kroner. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

En i dag 69-årig fører af en teleskoplæsser kørte i april 2016 en cyklist ned ved Føtex og Caspar Brands Plads. Han har fået en bøde på 2.500 kroner. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slap mirakuløst med livet i behold: 69-årig straffet med bøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slap mirakuløst med livet i behold: 69-årig straffet med bøde
Slagelse - 17. juli 2018 kl. 06:00
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

At hun overlevede, betegnede den cyklende hovedperson selv, en dengang 43-årig kvinde fra Korsør, som et mirakel.

Det sagde hun blot få uger efter højresvingsulykken i et interview med Sjællandske, der handlede om den fredag formiddag - kort før klokken 10 den 15. april 2016 - hvor hun troede, hun skulle dø.

Det kunne nemlig være endt ganske fatalt, da en i dag 69-årig mand fra Slagelse-området i en i øvrigt uindregistreret teleskoplæsser drejede til højre i krydset ved Caspar Brands Plads i Korsør, også kendt som »Føtex-krydset«, uden at se cyklisten, som i sekunderne efter blev slæbt under den syv ton tunge maskine. Med en knust cykel og personskade til følge.

- Chaufføren har fortalt mig, at han hørte mine skrig og en skramlende lyd. Han forsøger at hive mig ud, men han trækker i den arm, der gør meget ondt. Jeg råber »tag den anden arm«. Jeg er svær at få ud, for mine ben sidder fast i cyklen, berettede hun dengang om ulykken, der affødte flere fysiske skader i form af et brækket skulderblad, en skulder af led, to forstuvede ben, en flænge i baghovedet og en rift i den ene øreflip.

Manden, der kørte teleskoplæsseren, og som efterfølgende også besøgte kvinden på sygehuset, hvor hun blev indlagt straks efter den voldsomme episode, er blevet idømt en bøde samt en betinget frakendelse af kørekortet.

Det skete for nylig ved Retten i Næstved - over to år efter ulykken - hvor manden, der dengang var på vej på pension, blev idømt straf i form af 2.500 kroner, der skal betales til statskassen. Samtidig betinges hans førerret de næste tre år af, at han ikke begår lignende lovovertrædelser og selvfølgelig består en køreprøve.

Han dømmes for overtrædelse af færdselslovens §118 og §26 for tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden samt for ikke at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, »så der ikke opstod fare eller forvoldtes skade eller ulempe for cyklister«, som det fremgår af anklageskriftet.

Han dømmes samtidig for uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, idet den 43-årige kvinde pådrog sig varig skade på eksempelvis skulderen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk