12. december 2018
Det er blandt andet her på Blomstergården, at der er akutstuer. Foto: Thomas Olsen
Det er blandt andet her på Blomstergården, at der er akutstuer. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slagelse var i gang med at droppe ulovlig akut-betaling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slagelse var i gang med at droppe ulovlig akut-betaling
Slagelse - 05. december 2018 kl. 15:54
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi talte om det i forbindelse med indgåelsen af budgetforliget, og fandt frem til, at det egentlig ikke var rimeligt at opkræve de penge. Derfor er der afsat penge til, at betalingen kan ophøre i 2019.

Det siger borgmester John Dyrby Paulsen (S) i en kommentar til den aktuelle sag, hvor kammeradvokaten, statens advokat, i et notat til Folketingets sundhedsudvalg har fastslået, at det er ulovligt, når flere kommuner har opkrævet penge for mad, rengøring og medicin fra de ældre og syge, selvom de var henvist til en såkaldt akutstue på et plejehjem af en læge.

Kammeradvokaten fastslår, at opholdet på en akutstue i kommunen går i stedet for en sygehusindlæggelse, som de ældre jo ikke skal betale for.

John Dyrby Paulsen kan ikke huske, hvor stor egenbetalingen er for den enkelte, og hvor stort et beløb kommunen har sat af i 2019 til at droppe den.

- Men vi er ved at undersøge, om vi skal tilbagebetale nogle af de opkrævede penge, siger borgmesteren.

Sundhedsordfører Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti har meldt ud, at de mange ældre, der har betalt for ophold på en akutstue, skal have penge tilbage.

- Det har jeg aftalt med ministeren, at de skal. Vi skal have stoppet den ulovlige praksis, som rigtig mange kommuner har, siger Liselott Blixt til DR Sjælland.

Kommunernes Landsforening har haft det synspunkt, at man godt kunne opkræve brugerbetaling for mad og tøjvask, fordi det er en ydelse efter serviceloven.

Men det afviser kammeradvokaten, der slår fast, at opkrævning af egenbetaling vil være i modstrid med ordlyden af sundhedslovens paragraf 38.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk