19. oktober 2019
Isabella Santi fra Slagelse Musikskoles talentlinje giver koncert i Tivoli på lørdag. Foto: Mette Morgen
Isabella Santi fra Slagelse Musikskoles talentlinje giver koncert i Tivoli på lørdag. Foto: Mette Morgen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slagelse-pige vinder musikkonkurrence

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slagelse-pige vinder musikkonkurrence
Slagelse - 24. maj 2019 kl. 10:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For at sætte skub i skaberglæden på Musik- og Kulturskoler i hele landet har Musikskoledage i Tivoli sammen med Bandakademiet og Musikmetropolen i år udskrevet konkurrencen »MIN MUSIK«. En jury bestående af tre medlemmer fra forskellige hjørner af den professionelle musikbranche har valgt fem værker ud af et mangfoldigt og dygtigt felt af 36 deltagere - herunder Isabella Santi fra Slagelse Musikskoles talentlinje.

Isabella Santi, der er sanger og sangskriver, løber i år med en af de to eftertragtede hovedpriser i konkurrencen MIN MUSIK - en studiesession med to af jurymedlemmerne, nemlig Clara Sofie, der brød igennem med sangen »Når tiden går baglæns« og Malthe Rostrup, der blandt andet producerer for Ankerstjerne. Det tredje jurymedlem, sangskriver Sara Indrio fra brancheorganisationen DPA's bestyrelse (danske pop-autorer), siger på vegne af juryen:

- Det har været spændende at se mangfoldigheden i de værker, der er blevet sendt ind. Der har været alt lige fra instrumentaljazz og filmmusik til rendyrket, velproduceret pop. Der var mange gode værker, men begge vindere har en klar stillingtagen til deres artistiske udtryk, som er noget af det, der skal til for at få talentet videre.

I morgen lørdag den 25. maj står vinderne, herunder Isabella Santi fra Slagelse, på scenen Orangeriet i Tivoli klokken 15.30 og spiller en koncert, hvor publikum udover at høre artisterne fremføre deres musik også får lov at høre fra juryen, hvorfor lige netop de sange blev vinderne af MIN MUSIK 2019.

- Så tag en tur forbi Tivoli i weekenden og hør morgendagens musikstjerner spille deres nye musik i den gamle have, lyder opfordringen fra arrangørerne.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk