
Antallet af hjemløse i Slagelse Kommune er steget markant de seneste to år, hvilket bevirker et stigende behov for såkaldte skæve boliger. De skal i fremtiden findes i flere opgangsfællesskaber og sågar i skurvognsbyer, mener politikere.
Såkaldte skurvognsbyer kender man fra både Odense og Aalborg.
- Og man skal ikke misforstå »skurvognsby«. Det er ligesom containere, men de er indrettet, så alle har deres egne boliger. Der er en form for samskabelse, og da vi var med Udsatterådet i Odense, kunne vi se, at det fungerer godt, fortæller udvalgsformand Anders Koefoed (V) til Sjællandske.
Han tilføjer, at man er ved at undersøge, om man kun få tilskud til en skurvognsby fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.
- Det nytter ikke noget at tilbyde en almindelig bolig til en borger, som har udfordringer og ikke kan få det til at fungere. I for eksempel en skurvognsby vil der være den støtte, der er brug for, siger Anders Koefoed.
Læs mere i Sjællandske mandag
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her