25. april 2018
Midlertidige skrotbunker vokser nu op i kulgården på Amerikakajen i yderhavnen. Her må kun placeres skrot, der ikke er miljøfarligt.
gallery icon

Se billedserie

Midlertidige skrotbunker vokser nu op i kulgården på Amerikakajen i yderhavnen. Her må kun placeres skrot, der ikke er miljøfarligt.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skrotvirksomhed satser på Korsør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skrotvirksomhed satser på Korsør
Slagelse - 13. april 2018 kl. 06:48
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

HJM Recycling fra Helsingør bruger kun Korsør som udskibningshavn for deres skrotpladser på Sjælland. Målet om 25 skibsladninger med ialt 50.000 ton skrot i 2018 synes at blive til mere. Pladsen sættes netop nu i stand med dyr beton.

Den store skrotbunke er væk ved Glasværkert i inderhavnen. I stedet er der vokset en bunke op i kulgården på Amerikakajen i yderhavnen. Men kun midlertidigt.

HJM Recycling fra Helsingør er nemlig i gang med at forbedre og miljøsikre deres plads ved Glasværket bag de blå jernvægge, som de har lejet af Korsør Havn.

- Vi bruger over en million kroner på en ny bund, der består af 35 centimeter tyk beton af den dyre slags, der holder langt bedre end asfalt. Hertil sikres det, at eventuel oliespild bliver opsamlet i oliesamlere, og derfor ikke løber ud i havnen eller ned i jorden, siger Jesper Olsen til Sjællandske. Han er direktør for HJM Recycling, der i øvrigt netop har købt Dahls Metal på Industrivej 32 i Skælskør, hvor en stor klippemaskine sørger for at dele metalskrottet op i mindre bider, inden det på lastbil køres til Korsør for udskibning.

-Vi kunne godt tænke os mere plads, men det er nok svært. Vi satser dog på Korsør som eneste udskibningshavn på Sjælland. På pladsen ved Glasværket kan vi have 4000 ton skrot - svarende til to skibsladninger, siger Jesper Olsen. Ifølge direktøren går det rigtigt godt i branchen med stor efterspørgsel og gode priser. Så godt at målet for 2018 om at udskibe 50.000 ton via 25 skibsafhentninger sandsynligvis bliver til mere.

- Vi har allerede i år sejlet 14.000 ton væk fra Korsør, så det bliver nok til mere end de 50.000 ton i år, siger Jesper Olsen. Skibene sejler til forskellige europæiske smelteværker i eksempelvis Tyskland, Tyrkiet eller Spanien, hvor det kasserede metal fra Danmark omdannes til nyt metal.

Havnedirektør for Korsør Havn Jimmi Jørgensen glæder sig over, at det går godt for en af havnens kunder.

- Vi har hjulpet dem med en midlertidig plads i kulgården, mens de sætter den anden plads i stand. Det er kun miljømæssigt ufarligt skrot uden indhold af olie, der må lægges på den midlertidige plads. Og det holder vi naturligvis øje med, at det overholdes, siger Jimmi Jørgensen.

Istandsættelsen af pladsen i inderhavnen ventes ifølge Jesper Olsen at være færdig omkring 1. maj.

Korsør Havn synes i øvrigt at være noget af et centrum for udskibning af metalskrot. For længere inde i inderhavnen for foden af de store siloer fra det tidligere Scanglas har H.J. Hansen Genvindingsindustri også holdt til siden 2013. I 2017 blev pladsen bemandet, så alle kan komme og sælge metaldele. Fra pladsen udskibes et stort antal skrottede biler .

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk