13. december 2019
Blandt andet på Marievangsskolen er elever nu mødt ind til røgfri skoletid. Men det kan blive svært at håndhæve de nye regler, siger skoleleder Henrik V. Østergaard. Foto: Carsten Lysdal
Blandt andet på Marievangsskolen er elever nu mødt ind til røgfri skoletid. Men det kan blive svært at håndhæve de nye regler, siger skoleleder Henrik V. Østergaard. Foto: Carsten Lysdal
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skoler: Rygeforbud kan blive svært at håndhæve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skoler: Rygeforbud kan blive svært at håndhæve
Slagelse - 10. august 2019 kl. 08:03
Af Fleur Sativa
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når elever op til 10. klasse i disse dage finder bøgerne frem efter sommerferiens afslutning, må flere samtidig pakke cigaretterne og andet tobak væk.

arrow Læs også: Slut med smøger: Nu er skoletiden røgfri

Fra den 1. august har Slagelse Kommune nemlig indført »røgfri skoletid« for alle elever på folkeskoler, specialskoler, X-class og Ungdomsskolen.

Men de nye regler, der forbyder al rygning og tobak både på og uden for skolernes områder, kan blive svære at håndhæve, siger flere skoler.

Det mener man blandt andet på Marievangsskolen, hvor de ældste elever har tilladelse til at gå i byen for at købe frokost. De nye regler vil nemlig ikke føre til mere tilsyn, forklarer skoleleder Henrik V. Østergaard.

- Vi har i forvejen forbud mod rygning på skolens område, men vi kommer ikke til at følge eleverne ned til Rema1000, forklarer han til Sjællandske.

Ifølge formand for forebyggelses- og seniorudvalget, Ali Yavuz (S) kan brud på reglerne imidlertid føre til bortvisning i yderste tilfælde. Men også han erkender, at det kan blive svært at føre tilsyn.

De nye regler handler dog i lige så høj grad om den signalværdi, de sender, forklarer han.

- Èn ting er, hvordan regler bliver håndhævet. Men en anden ting er, hvad man siger, når man laver regler. Og her siger vi til eleverne, at vi som kommune ikke støtter rygning. Og så håber jeg selvfølgelig, at færre vil begynde på det, siger Ali Yavuz.

Kan blive en glidebane

Af den grund vil »røgfri skoletid« ikke kun have betydning for elever, men også lærere og forældre må ikke længere ryge på skolernes områder. Disse ses nemlig som forbilleder for de unge.

Men det giver ikke mening at have regler for signalværdiens skyld. Det mener uddannelsesinstitutionen ZBC, der derfor selv kun har indført »delvis røgfri skoletid«.

- Vi har jo ikke ressourcer til at gå og tjekke hver en vej og sti for at holde øje med, om eleverne står og ryger. Og hvis man har et forbud, bør man håndhæve det, forklarer direktør Michael Kaas-Andersen.

Det delvise forbud betyder derfor, at eleverne på blandt andet ZBC's skole i Slagelse kun er underlagt et rygeforbud på selve skolens område. For kun her er det realistisk at håndhæve forbuddet, mener skolens direktør.

Ifølge Michael Kaas-Andersen kan det nemlig hurtigt blive en glidebane, hvis der er regler, der ikke bliver håndhævet. Signalværdien, som Slagelse Kommune vil sende, kan derfor ende med at få en »boomerang-effekt«, mener han.

- Pludselig har man en masse elever, der måske heller ikke mener, at andre regler er så vigtige at følge. For hvis de får at vide, at de ikke må ryge, men alligevel kan slippe afsted med det, så mister eleverne tilliden til, at ordensregler skal overholdes. »For der sker jo ikke noget, hvis man bryder dem«, siger Michael Kaas-Andersen.

Risiko skal virke afskrækkende

På Marievangsskolen frygter man imidlertid ikke nogen »glidebane«, selvom skolen ikke vil føre ekstra tilsyn, siger skoleleder Henrik V. Østergaard.

- Vi vil aldrig kunne håndhæve reglerne hele tiden. Men vi må have tillid til, at eleverne følger dem, og hvis de ikke gør, så kan det risikere at blive opdaget, siger Henrik V. Østergaard.

Derfor er det primært risikoen for at blive opdaget, der skal afskrække eleverne fra at ryge, når de forlader skolens område, siger skolelederen.

I perioder vil skolen derfor kunne finde på at flytte det allerede eksisterende tilsyn fra skolens område til andre steder uden for skolen som en slags »stikprøve«.

- Det er ligesom på vejene. Det er ikke alle, der kører det, de må, men det betyder jo ikke, at vi ikke skal have fartgrænser, slår Henrik V. Østergaard fast.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk