24. juni 2019
Signe Hartvig har et hjerte, der banker for dyr. Hun har netop etableret virksomheden Hjemmedyrlægen, hvor hun gerne kører rundt i hele den sydvestlige del af Sjælland. Hestene Fylkir og Snekkja danner her deres eget hjerte om Signe.  Foto Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Signe Hartvig har et hjerte, der banker for dyr. Hun har netop etableret virksomheden Hjemmedyrlægen, hvor hun gerne kører rundt i hele den sydvestlige del af Sjælland. Hestene Fylkir og Snekkja danner her deres eget hjerte om Signe. Foto Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Signe rykker ud som mobil hjemmedyrlæge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Signe rykker ud som mobil hjemmedyrlæge
Slagelse - 10. juni 2019 kl. 11:45
Af Solveig Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Allerede på den lange grusvej ned til gården titter et par rådyr ud af buskadset. På gårdspladsen tager hyrdehunden Nellie imod, og i folden står tre islandske heste.

Snekkja med kælenavnet Pophår er kun et par uger fra at fole, og Signe Hartvig mærker rutineret hesten på kroppen. Den islandske hoppe Snekkja som på islandsk betyder »Lille hurtigt sejlende båd« er i trygge hænder, for Signe Hartvig er dyrlæge, og heste har altid været en passioneret del af hendes liv.

- Heste har bare ligesom altid fulgt med, siger Signe Hartvig, og selv da hun læste til dyrlæge på den daværende Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, havde hun tre heste med til København.

I Hadsten, hvor Signe Hartvig er vokset op, var der også heste - plus alt det løse ud i dyr på en gård, der blev drevet af forældrene som gartneri.

På gården i kanten af Rude Skov er der ud over de tre heste og hyrdehunden også en kat, halvanden hundrede duer og et par natugler, der på eget initiativ har bygget rede i skorstenen. Duerne er nu mest mandens hobby. Han er også dyrlæge, og ved et tilfælde førte deres fælles fag dem sammen, og Bisserup er i dag udgangspunktet for familien, der for 14 måneder siden blev til tre, da Falke blev født.

- Før min barsel arbejdede jeg i et medicinalfirma, hvor jeg var dyrlægekonsulent, men jeg savnede den direkte kontakt med dyrene, og jeg har altid haft lyst til at være selvstændig, siger Signe Hartvig, der derfor så sin barsel som et kærkomment sceneskifte.

Men i stedet for at starte egen dyrlægeklinik, har Signe Hartvig valgt at blive mobil hjemmedyrlæge.

- Den kliniske undersøgelse skal foregå så roligt som muligt, og det sker bedst i trygge og hjemlige rammer, siger Signe Hartvig, der ofte oplever, at det er en udfordring at undersøge nervøse dyr, hvis de bliver utrygge i en klinik. Men ikke kun dyrene skal opleve, at der er tid, nærvær og ro omkring dem. Det skal dyrenes ejere i følge Signe Hartvig også. Og selv om livet som dyrlæge ofte handler om at redde liv, så er det modsatte desværre også tilfældet.

- Jeg sætter en ære i, at det sidste farvel skal være en så god oplevelse som muligt, og for de fleste opnås det bedst i hjemmet, siger Signe Hartvig, der også gerne hjælper med det praktiske bagefter.

Så selv om Signe Hartvig måske ellers ikke har så meget tilfælles med den engelske dyrlæge i tv-serien Folk og Fæ, så er det alligevel den samme oplevelse af tryghed ved at kende sin dyrlæge fra gang til gang, som Signe Hartvig ønsker skal være kendetegnende for hendes virksomhed Hjemmedyrlægen, hvor hun gerne hjælper både hunde, katte og heste.

- Heste, hunde og katte er mit speciale, men jeg kan det meste inden for faget, siger Signe Hartvig, der gerne kører rundt på det meste af Vest-, Midt- og Sydsjælland.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk