29. oktober 2020
Bygning i otte etager er et skridt nærmere. Spadestikket tages formentlig til august. Allerede 1. juli overtager Slagelse Boligselskab grunden.
gallery icon

Se billedserie

Bygning i otte etager er et skridt nærmere. Spadestikket tages formentlig til august. Allerede 1. juli overtager Slagelse Boligselskab grunden.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sidste bump er fjernet: Højhus-byggeri kan snart begynde i bymidte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sidste bump er fjernet: Højhus-byggeri kan snart begynde i bymidte
Opdateret 18. juni 2020 kl. 11:53
Slagelse - 18. juni 2020 kl. 06:20
Af Carsten Lysdal

En mastodont af en bebyggelse vil i sommeren 2021 tårne sig op på hjørnet af Jernbanegade og Østerbro i Slagelse. Her inddrages 963 rekreative kvadratmeter til byggegrund.

arrow Læs også: Så er der gravet for: Højt vartegn på vej i centrum

Slagelse Boligselskab planlægger kontorlokaler i sit eget nye domicil, ligesom der skal bygges 24 ungdomsboliger og to tagterrasser på toppen, hvorfra man vil kunne spejde ud over det meste af i hvert fald bymidten.

Kløverhuset, som vil rumme omtrent 2450 kvadratmeter og nå 27 meter i højden i form af sine otte etager, er så godt som færdigprojekteret, og byggeriet vil kunne starte allerede i løbet af juli, hvor boligselskabet officielt overtager grunden, som har kostet 5,166 millioner kroner.

Efter byrådets godkendelse, hvor dog Dansk Folkeparti var imod, er vejen nemlig banet. Og med Planklagenævnets nylige afvisning af to klager over dels processen, dels indbliks- og skyggegener, er det endelige grønne lys givet.

27. maj afgjorde nævnet således, at der ikke gives medhold i klagerne, som gik på flere ting. Blandt andet at kommunen ved offentliggørelsen af lokalplanforslaget ikke overholdt planlovens regler om underretning, ligesom visualiseringen af skyggevirkningerne mod nabogrunde på den anden side af banelegemet var både »ulæselig« og »mangelfuld«.

- Planklagenævnet finder, at planlovens artikel 6 er overholdt, lyder det i afgørelsen, hvor nævnet i forhold til den mere specifikke klage over skyggegener ikke har »kompetence til at behandle disse spørgsmål«.

- Uenigheder i planers indhold eller hensigtsmæssighed er ikke et retligt spørgsmål, som kan efterprøves, lyder begrundelsen, som ikke underligt vækker glæde i boligselskabet.

- Vi er meget tilfredse, men vi havde nok også regnet med, at det blev udfaldet. At afgørelsen så kommer så hurtigt, er godt, for det betyder, at vi kan komme i gang, påpeger direktør Arne Juul.

Afgørelsen falder ikke i god jord hos de mange borgere, der har gjort indsigelse mod projektet, hvoraf kun to har klaget til nævnet.

En af de mange, der derfor nu ærgrer sig over afvisningen i Planklagenævnet, er Jørgen Büchler.

- Vi er rystede over den afgørelse, nævnet er nået frem til. Der er jo så mange fodfejl i denne sag, at det er at trampe på os borgere, der har klaget og stillet ændringsforslag, siger Jørgen Büchler, der sammen med kæresten, Jeanette Nielsen, har kæmpet imod byggetilladelsen, lige fra planerne om at bygge på det eneste tilbageværende grønne areal mellem midtbyen og Ringparken kom til offentlighedens kendskab.

arrow Totalentreprenør: - Byens mest spændende byggeri på vej
03. august 2020 kl. 10:48 Opdateret: kl. 08:55
arrow Omstridt højhus kan snart se dagens lys trods protester
11. januar 2020 kl. 10:30 Opdateret: kl. 20:24
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk