29. september 2021
Igen i år blev det ikke til den traditionelle Skælskør Børnefugleskydning, der har eksisteret siden 1847. Håbet er dog at vende tilbage næste år og for ikke at blive helt glemt, blev det lørdag markeret med musik og leg i børnehøjde. Foto: Fleur Sativa
gallery icon

Se billedserie

Igen i år blev det ikke til den traditionelle Skælskør Børnefugleskydning, der har eksisteret siden 1847. Håbet er dog at vende tilbage næste år og for ikke at blive helt glemt, blev det lørdag markeret med musik og leg i børnehøjde. Foto: Fleur Sativa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Tradition fra 1847 markeret med musik og leg: - Vi vil ikke glemmes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Se billederne: Tradition fra 1847 markeret med musik og leg: - Vi vil ikke glemmes

I år skulle corona ikke have lov til at aflyse Skælskør Børnefugleskydning, der har været en tradition i snart 175 år. Helt som det plejer, blev det dog langt fra. Men næste år er det håbet at vende tilbage - helt som det plejer og traditionen tro.

Slagelse - 02. august 2021 kl. 10:12
Af Fleur Sativa

Normalt starter det hele en mandag - og slutter den efterfølgende søndag - med både kåring af en såkaldt »fuglekonge« og en såkaldt »fugledronning.«

Men sådan var det ikke i år, da Skælskør Børnefugleskydning løb af stablen for første gang siden coronapandemiens start. Det skete nemlig alt sammen lørdag, og her blev hverken kåret det ene. Eller det andet.

Trods lempede restriktioner har det nemlig ikke været muligt at afholde den ugelange begivenhed, der sidste år skulle have været afholdt for 173. gang, men her blev helt aflyst.

Det fortæller Bettina Dam Sørensen, formand i Børnefugleskydningens Venner, der i stedet kunne invitere til optog med Skælskør Marinegarde, aktiviteter for børn og lagkagespisning.

Det hele afviklet over tre timer fra klokken 11 til 14.

- Det er simpelthen for at markere, at vi stadig er her og håber, at vi kan vende tilbage til næste år. Så for ikke at blive glemt helt, syntes vi, at vi var nødt til at lave en enkelt dag, fortæller Bettina Dam Sørensen og uddyber:

- Sådan en enkelt dag kunne vi godt lige rumme i forhold til de forskellige coronaregler, der nu engang er.

Begyndte i 1847

Fugleskydningen er en unik tradition for Skælskør, som har eksisteret siden 1847.

Her handler det normalt om - som navnet antyder - at få ram på en fugl, der godt nok ikke er den levende af slagsen. I stedet er den af træ, malet i grøn og med et vingefang på en meter.

Og inden den for alvor bliver regnet for at være skudt ned, skal både krone, ring, æbler, klør, vinger, hals - og brystplade - være skudt ned. Med andre ord altså i alt 15 mål, der alle skal skydes ned i en bestemt rækkefølge.

- Normalt er det en hel uge med optog både mandag, tirsdag, onsdag og torsdag, og så har vi prøveskydning fredag, hvor man kan se, om man kan blive skytte til om lørdagen, fortæller Bettina Dam Sørensen.

Ingen nye kåringer

Lørdag morgen klokken 7 går optoget således normalt op igennem byen og videre op i Skælskør Lystskov, hvor der spises morgenmad. Og så går skytterne i gang.

- Vi har også nogle lege med børnene, ligesom vi har i dag (lørdag, red.). Men så holder vi jo normalt en kæmpe fest i Eggeslevmagle Hallen, hvor der kommer 7-800 mennesker. Det kunne vi heller ikke i år, fortæller Bettina Dam Sørensen.

Hele Skælskør Børnefugleskydning plejer at slutte søndag med blomsterfest og blomstervogne samt endnu et optog og fejring af den nye fuglekonge og -dronning.

Men i år var det altså de samme som i 2019, der blev hædret. Heriblandt 10-årige Elvin Nyholm Spaanheden, der fik lov til at sidde i guldkaraten under optoget med Skælskør Marinegarde.

Optoget gik fra Algade og ned til havnen, hvorefter aktiviteterne - blandt andet flødebollekast, æggeløb og tovtrækning - fandt sted.

Lang tid som fuglekonge

Selv beskriver Elvin Nyholm Spaanheden det som »ret sejt«, at han nu har været fuglekonge i to år. Og endda får lov til at beholde titlen et år mere. Det er der nemlig ikke andre end ham, der nogensinde har gjort.

Lørdag morgen blev han derfor vækket med god morgenmad af familien. Og den 10-årige fuglekonge husker da også stadig, hvordan det var at vinde titlen i 2019.

- Jeg lå og sov, mens min storebror var ude at skyde, og så kom de (familien, red.) hjem og råbte, at jeg var blevet fuglekonge. Jeg blev rigtig glad, beskriver Elvin Nyholm Spaanheden.

Og netop den glæde, der stadig sidder i kroppen her to år efter, er årsagen til, at Skælskør Børnefugleskydning ikke må gå i glemmebogen, understreger Bettina Dam Sørensen.

- Børnene elsker det og tænker over det og drømmer om det: »Hvad skal jeg være næste år? Og får jeg en femårsnål?«. Der er mange forventninger. Så selvfølgelig må man ikke glemme os, slår hun fast og ser frem mod næste år, hvor Skælskør Børnefugleskydning forhåbentlig kan blive afholdt, som det har været traditionen siden 1847.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk