

Se billedserie
Alle børnene gik i skole - undtagen Ruth. Hun måtte vente, til lockouten var slut!
Sådan stod der på et af de mange bannere, en større flok lærere - faktisk mere eller mindre de fleste i hele kommunen - havde taget med sig, da de tirsdag gik i demonstration midt i Slagelse.
Ud over at være et bevis på, at lærere ikke mangler fantasi, er bannerets budskab også præcis, hvad det hele handler om: Lærerne er lockoutede, skolerne tilbyder ingen undervisning, og så kan Ruth og hendes jævnaldrende ikke »gå i skole«.
Den situation er uvant for både Ruth, de øvrige elever og lærerne.
Marianne Jessen, 60 år og friskolelærer på Hindholm Privatskole, var en af de demonstrerende.
- Selvfølgelig er det da mærkeligt. Jeg har været lærer i 35 år og aldrig været i en lockout. Faktisk lærte jeg engang på et tillidsmandskursus, at sådan noget gør staten ikke. Men det kom jo ikke til at holde stik, siger hun lettere opgivende.
Læs mere i Sjællandske onsdag eller i vores e-avis.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her