6. april 2020
Team Rynkeby Vestsjælland er cyklet fra Slagelse. De blev sendt af sted med musik, flag og klapsalver.
gallery icon

Se billedserie

Team Rynkeby Vestsjælland er cyklet fra Slagelse. De blev sendt af sted med musik, flag og klapsalver.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: »Rynkerne« har sat kursen mod Paris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Rynkerne« har sat kursen mod Paris
Opdateret 29. juni 2019 kl. 13:01
Slagelse - 29. juni 2019 kl. 12:13
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Team Rynkeby, som egentlig er et velgørenhedscykelhold på europæisk niveau - med ryttere på 54 hold fra syv lande - har også et lokalt team. Det har tilnavnet Vestsjælland, og at dømme ud fra fremmødet på Nytorv lørdag formiddag, hvor rytterne blev sendt af sted, er det de færreste, som ikke kender til holdet og konceptet.

arrow Læs også: Rynkeby-kaptajn i sadlen få dage efter hofteoperation

Der var nemlig en massiv opbakning til holdet, der lagde ud med at være 60 ryttere, heraf en tomands styregruppe, med kaptajn Niels Urban i spidsen, plus et serviceteam bestående af 13 kvinder og mænd. Et dusin ryttere steg dog af sadlen før lørdag, hvor så de resterende cyklede af sted mod Paris. Ruten den første dag ender i Rødby og går via Dalmose og Herlufsholm.

Team Rynkeby Vestsjælland blev fejret med flag og deres helt egen sang, der markerer, hvad det er, Rynkeby-rytterne, uanset hvor de så kommer fra i Europa, brænder for. Nemlig at gøre en forskel for syge børn med kritiske sygdomme, herunder støtte til Børnecancerfonden. Sidste år lød den samlede danske donation på knap 30 millioner kroner.

De omtrent 1.200 kilometer til Paris giver således en række sponsorkroner, alene fordi deltagerbetaling og sponsorater går ubeskåret til de børn, der fortjener at være sunde og raske som alle andre.

Team Rynkeby blev stiftet tilbage i 2002, da 11 motionscykelryttere med tilknytning til den danske juiceproducent Rynkeby Foods besluttede sig for at cykle mod Paris. Dengang var formålet at se slutningen af Tour de France. Dengang var det sponsorater fra virksomheder, der affødte støtte i den gode sags tjeneste til en værdi af 38.000 kroner, som resultatet lød, da holdet vendte hjem.

Siden har støtten været støt stigende, og opbakningen er ej at tage fejl, selv om det danske bidrag i 2018 faldt en smule.

- Det er stort, at vi har et hold, der cykler her fra Slagelse. Det trækker mennesker til, og det betyder noget. Sådanne dage burde vi have nogle flere af, mener borgmester John Dyrby Paulsen (S), som var med til at sende de mange ryttere af sted fra Nytorv.

Følg med i Sjællandske den kommende uge, hvor Team Rynkeby Vestsjællands tur kan følges på tæt hold.

arrow Team Rynkeby Vestsjællands far og mor blev hyldet
23. august 2019 kl. 18:36 Opdateret: kl. 18:36
arrow Sidste udkald for Rynkeby-deltagere i 2020
21. august 2019 kl. 11:17 Opdateret: kl. 11:17

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk