21. maj 2019
Det blev foreningerne Tuba, Recovery Bulls og Broen, som blev dette års modtagere af overskuddet efter forårskoncerten i Slagelse Musikhus, hvor det udelukkende er lokale kunstnere, som optræder. Foto: Kim Brandt
Det blev foreningerne Tuba, Recovery Bulls og Broen, som blev dette års modtagere af overskuddet efter forårskoncerten i Slagelse Musikhus, hvor det udelukkende er lokale kunstnere, som optræder. Foto: Kim Brandt
Foto: KIM BRANDT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rotary har uddelt 500.000 kr. på fem år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rotary har uddelt 500.000 kr. på fem år
Slagelse - 15. maj 2019 kl. 19:08
Af Kim Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tirsdag aften klokken 18.30 var en større gruppe rotarianere forsamlet på Liselund på Slotsalleen - anledning var, at der denne aften skulle uddeles knap 100.000 kroner, som er overskuddet fra den traditionelle forårskoncert i Slagelse Musikhus tidligere på året.

Som altid er det lokale foreninger med en socialt sigte, der modtager de rare penge, der som altid går ubeskåret til de foreningernes arbejde i lokalområdet.

De tre modtagere af dette års donationer var »TUBA«, ved regionsleder Marc Krabbe-Sørensen, som modtog 28.500 kroner.

Det samme gjorde Peter Thomas Raagaard, lokalformand for »Recovery Bulls« i Slagelse. Foreningen modtog yderligere 10.000 fra Rotarys hjælpefond, og endelig kunne

Helle Guillaume Jensen fra »Broen«, som hjælper udsatte børn med sportsaktiviteter, kontigenter og tøj, modtage en donation på 28.500 kroner.

Alle tre foreninger hjælper især børn og unge med at få fodfæste i livet efter en opvækst, som ofte er præget af forældre, som er eller har været misbrugere. Det kan også være den unge selv er havnet i et misbrug, og derfor har brug for hjælp og støtte til at vende tilbage til et normalt liv.

- Vi har nu doneret cirka 500.000 kroner til 21 lokale foreninger i de fem år, vi har arrangeret koncerter, siger Erik Schultz fra Rotary til Sjællandske.

Han oplyser iøvrigt, at til den næste koncert til marts næste år vil det være muligt for lokale foreninger selv at søge støtte i forbindelse med koncerten i Musikhuset.

- Tidligere har vi selv været opsøgende i forhold til potentielle donations-modtagere, men til næste år åbner vi op for, at alle foreninger kan søge, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk