Mandag klokken 20.11 var Bilka på Idagårdsvej i Slagelse udsat for et røveri. En mand havde fyldt sin taske med varer, og da han ville gå ud af butikken uden at have betalt for varerne, gik en alarm i gang. Da en medarbejder henvendte sig til manden, råbte han, at han havde en kniv, og herefter stak han af til fods.
Røveren beskrives som: Mellem 28-35 år, 170-180 cm høj, anden etnisk oprindelse end dansk, talte engelsk, iført sort hue, rød jakke, sort trøje med hvidt forneden, mørke bukser med lårlommer og sorte sko. Politiet hører gerne fra vidner på telefon 114.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her