17. august 2018
Arbejdsmarkedschefen forventes at turde gå nye veje og løbe risici, hvis det er nødvendigt. Samtidig skal vedkommende løfte medarbejderne - ikke mindst her på jobcentret, hvor en fyringsrunde sidste år satte sit præg.
gallery icon

Se billedserie

Arbejdsmarkedschefen forventes at turde gå nye veje og løbe risici, hvis det er nødvendigt. Samtidig skal vedkommende løfte medarbejderne - ikke mindst her på jobcentret, hvor en fyringsrunde sidste år satte sit præg.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Risikovillig chef søges til stort budget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Risikovillig chef søges til stort budget
Slagelse - 17. juli 2018 kl. 06:05
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Udskiftninger i de øvre ledelseslag er også en kendsgerning i den kommunale organisation. I Slagelse Kommune søges der for tiden chefer til flere topstillinger, herunder afløsere for økonomichef Anders Bjældager, der har fået nyt job i Kerteminde Kommune, og nu også arbejdsmarkedschef Jens Højlund, som ved indgangen til juni tiltrådte nyt job som direktør for Væksthuset på Amager.

Det sker i en tid, hvor flere øvrige cheftaburetter har oplevet udskiftninger. Eksempelvis er en ny ældrechef blevet ansat - hun tiltræder den 1. august - ligesom også kommunaldirektørens kontor pr. september får en mandlig vært i form af Frank E. Andersen, som de seneste år har fungeret i en lignende stilling i Gentofte Kommune.

Selv er den 51-årige Jens Højlund bosat i Brønshøj, så han har nu også væsentligt kortere til arbejde, end han har haft siden juni 2016, hvor han tiltrådte i Slagelse.

Det er dog ikke grundet køretider eller mangel på lyst til at bide skeer med forholdene i Slagelse, der har gjort, at han er rejst.

I et afskedsinterview med Sjællandske i foråret fortalte han, at han gerne tager imod udfordringer, hvilke har været mange i Slagelse. Ikke mindst fyringssagen fra Jobcenter Slagelse, hvor omtrent 40 medarbejdere sidste år blev sat fra bestillingen, har vakt arbejde for arbejdsmarkedschefen, hvis tøj en nu ny person skal iklæde sig.

Og det skal helst være en person, der både er nysgerrig, ærlig, men også risikovillig. Personen, om så det bliver en kvinde eller mand, skal altså turde gå nye veje og ikke mindst sikre, at arbejdsglæden, stoltheden og dermed motivationen for særligt medarbejdere på jobcentret når et nøk - hvis ikke flere - i den positive retning.

Det står i opslaget.

Den nye chef får 283 medarbejdere under sig. Her også seks ledere.

En ny lederskikkelse, som forventes ansat den 27. august med tiltrædelse den 1. oktober, får samtidig ansvar for en økonomisk ramme, der er til at føle på. Og det er ikke vedkommendes egen årlige lønramme på imellem 740.000 og 810.000 kroner eksklusive pension, der her tænkes på.

Center for Arbejdsmarked og Integration indgår i arbejdet med social- og beskæftigelsesudvalget, som har et samlet budget i 2018 på 1,274 milliarder kroner. Heraf har arbejdsmarkedschefen direkte budgetansvar for 910 millioner kroner.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk