18. august 2018
Hvad kan man mon bruge en ægte Kirsten Siggaard til?
gallery icon

Se billedserie

Hvad kan man mon bruge en ægte Kirsten Siggaard til?
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Revyanmeldelse: Hvad bruges en Siggaard til?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Revyanmeldelse: Hvad bruges en Siggaard til?
Slagelse - 04. august 2018 kl. 07:27
Af Tekst: Helge Wedel Foto: Maria Hjortholm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Er der lyd på hende? Og hvad kan sådan en ægte Kirsten Siggaard egentlig bruges til?

Spørgsmålene stilles i antikprogrammet »Skrot eller skrammel« i tv.

- Næppe en pyntegenstand - men hun kan bruges i en revy, hvis man ikke selv er kendt nok, lyder det både til stor morskab, men også bidende ærligt fra impresario, revyforfatter og skuespiller Martin Ahlehuus, der sammen med operasanger, popsanger og tv-vært Benjamin Lundberg samt pianisten Carol Conrad udgør det udøvende hold i Sommerlyst Revyen 2018.

Og der er i den grad lyd på Kirsten Siggaard, der til fulde viser sin store erfaring med at spille revy, som hun har gjort siden 1990.

Både hendes sangstemme, talent for timing og levering af morsomme tekster samt ikke mindst et sikkert tag i publikum er hendes varemærke.

Sjællandske overværede den udsolgte premiere torsdag aften. Det var en meget varm oplevelse grundet den igangværende turbo-sommer. Publikum nød derfor den omkringliggende kølende lystskov i pausen, ligesom de ekstra varmegrader betød, at Sommerlyst allerede inden revystarten ikke kun var gået tør for de store glas til fadøl, men også kold fadøl i fustagen.

I alt 16 forestillinger med samlet godt 1500 billetter bydes der på resten af august. Der spilles torsdag, fredag, lørdag og søndag. Man kan vælge mad til eller fra. Ved premieren gik der for lang tid fra maden var spist til forestillingen begyndte, men det kan justeres.

Revyen indledes med et glansnummer af Kirsten Siggaard, der pæsenterer aftenen som »Mit one-woman show«, hvor hun efter få minutter beder publikum give hende et stående bifald. Det får hun. Så er vi i gang!

Hun belæres dog hurtigt om, at en revy handler om samarbejde. Hendes jakke til det fælles åbningsnummer har hun også glemt.

- Og du har da glemt dit bælte, lyder det fra pianist Carol Conrad til Benjamin Lundberg, der hurtigt kan svare ved at løfte sin mave, så bæltet kommer til syne.

Generelt er der en stor mængde vittigheder under bæltestedet inklusiv verdens største penis, en skæv penis, en sang om forhud, og hvis »du skal have dyppet pomfritten, så kom til Bitten«. Balancen er fin, og det helt platte og pinlige finder heldigvis ikke vej i teksterne. Efter et tempofyldt og meget afvekslende 1. akt falder intensiteten lidt i 2. akt, hvor de mest tekstmæssige svage numre til gengæld hjælpes på vej til publikums grinemuskler via førnævnte vittigheder.

Et af topnumrene i 2. akt er med Benjamin Lundberg og Martin Ahlehuus, indledningsvis flot inspireret af Dich Passer og Kjeld Petersen. De fastslår under leveringen af en strøm af vittigheder, at de har besluttet at dø af grin, og derfor er de ikke bange for at dø.

I finalenummeret lige efter tilslutter Kirsten Siggaard sig. Publikum får et medrivende potpourri af hele 29 dansk-top-sange. Sikkert, flot leveret og underfundigt sat sammen.

Afslutningen med Charlie Chaplins »Smile« summer hele revyen op - det er sundt at smile.

Så hermed en stor opfordring til at leve sundt ved at se Sommerlyst Revyen 2018, der er instrueret af Lukas Birch Søgaard og Jan Hertz.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk