20. september 2020
Torsdag afsiges der kendelse i sag mod 53-årig drabstiltalt. Han mener, at han handlede i nødværge, da han i december tog livet af 32-årige Morten Skou.
Torsdag afsiges der kendelse i sag mod 53-årig drabstiltalt. Han mener, at han handlede i nødværge, da han i december tog livet af 32-årige Morten Skou.
Foto: KIM BRANDT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Retssag lakker mod enden: 53-årig tiltalt ked af drab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Retssag lakker mod enden: 53-årig tiltalt ked af drab
Slagelse - 06. juni 2018 kl. 06:10
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Alle omstændigheder, der er til stede i denne sag, taler for nødværge.

arrow Læs også: Drabsmand vil frifindes

Sådan lød det mandag fra forsvarer Kim Steen, da han overtog mikrofon og pult i retssal 6 ved Retten i Næstved efter politiets senioranklager Anne Marie Finks procedure.

Forsvareren, der fører sagen for sin klient, en 53-årig mand, der anklages for drabet på 32-årige Morten Skou på Svenstrupgaard den 27. december, bedyrer, at den tiltalte ikke kunne gøre andet end holde den nu afdøde i en fast armlås, som imidlertid endte med at tage livet af den forurettede.

- Jeg mener på ingen måde, at tiltalte har haft forsæt til manddrab. Han er blevet angrebet, og det har vi vidners forklaring og lægelige oplysninger, der viser, sagde forsvarsadvokaten, da han forleden afviste, at hans klient reelt ville slå Morten Skou ihjel efter en batalje på sit værelse, der ifølge den anklagedes egen forklaring gav udslag i veritabel tæsk. Fra dræbtes side vel at mærke.

- Der var tale om afstraffelse. Der er blandt andet skader på tiltaltes tinding og øre, hvor der i dag er nedsat hørelse, lød det fra Kim Steen, som mener, der var tale om nødværge, da hans klient efter en tredje omgang med slag, spark og lignende »passiverede« den afdøde, som han forklarede i retten.

- Det er nødværge. Han tager imod slag, og han bevæger sig ikke ud over, hvad der kunne forventes i sådan en situation. Han ved også, at armlåsen ikke er et greb, man slår folk ihjel med, tilføjede forsvareren, inden den tiltalte i øvrigt fik det sidste ord.

- Jeg er ked af det, der er sket. Men jeg var bange for at dø, sagde han.

Anne Marie Fink, som fører sagen for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, er i den klare overbevisning, at den tiltalte, 53-årige mand, som i øvrigt har flere tidligere voldsdomme, burde have kendt til risikoen for at tage livet af Morten Skou.

Hun anerkender i den forbindelse, at den afdøde har optrådt voldeligt, mens tiltalte har taget imod.

- Tiltalte har været udsat for vold i et eller andet omfang, men jeg bemærker også, at han ikke har været i livsfare, procederede anklageren, da hun forleden også sammenlignede de to. Tiltalt og afdød.

- Vi har langt hen ad vejen at gøre med personer af samme støbning. De virker begge opfarende, men det er også vigtigt at påpege, at tanken burde have strejfet den tiltalte, at den dræbte kunne dø af armlåsen. Han ved vitterlig, hvad der skal til, og vi ved jo også fra tiltalte selv, at han har mange års erfaring fra kampsporten, og at han flere har praktiseret armlåsen, sagde Anne Marie Fink.

Hun afviste derefter nødværgebetragtningen, som reelt vil kunne holde den tiltalte straffri i henhold til straffelovens §13.

- Det er mit synspunkt, at der har været andre muligheder end at holde Morten fast i en armlås. Tiltalte gik over grænsen, lød det i hendes procedure.

Retsmødet mandag sluttede ved middagstid. Her var det slut med procedure såvel som vidneforklaringer. Indtil i morgen torsdag voterer de seks nævninge, som udover to suppleanter flankeres af tre dommere. Skyldkendelse finder sted klokken 11.

arrow Drabsmands ankesag er nu berammet
12. juni 2019 kl. 11:15 Opdateret: kl. 14:27
arrow Drabssag udsat - uvist hvor længe
10. marts 2019 kl. 08:35 Opdateret: kl. 19:11
arrow Idømt 12 års fængsel for drab: Ankesag er nu berammet
07. november 2018 kl. 06:00 Opdateret: kl. 08:27
Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk