20. september 2021
René de la Cruz (til højre) og broderen Poul Hansen åbner Restaurant Thorkild tirsdag 3. august. Foto: Arne Svendsen
René de la Cruz (til højre) og broderen Poul Hansen åbner Restaurant Thorkild tirsdag 3. august. Foto: Arne Svendsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Restaurant sætter dato på genåbning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Restaurant sætter dato på genåbning

De nødvendige bevillinger er nu på plads, så 3. august åbner Restaurant Thorkild ved Hotel Lillevang i Slagelse. Selve hotellet ventes også snart at åbne.

Slagelse - 28. juli 2021 kl. 09:54
Af Arne Svendsen

- Vi glæder os rigtig meget til at åbne med nogle knald-tilbud.

Det siger René de la Cruz, der sammen med sin bror Poul Hansen har forpagtet Restaurant Thorkild ved det tidligere vandrehjem på Bjergbygade i Slagelse.

Her er der som tidligere nævnt lavet store investeringer af indehaver Bjarne Nielsen i den tid, hvor Jens Würtz drev stedet. Hvilket sluttede i november med en konkurs, da Würtz ikke længere kunne betale udgifterne, fordi man manglede indtægter på grund af corona-nedlukning.

René de la Cruz var kok på stedet i de glade dage i efteråret, hvor de blev serveret i hundredevis af portioner stegt flæsk, kylling og wienerschnitzler. Og den succes vil han og hans bror nu følge op på.

Sådan bliver menuen

- Vi starter med ovnstegt kylling om tirsdagen. Onsdag bliver det stegt flæsk og torsdag wienerschnitzler, siger René de la Cruz.

Der ser frem til at få masser af gæster, som efter maden også kan fornøje sig med minigolf-banen på stedet, der allerede er åben for besøgende.

René de la Cruz er uddannet kok og som tidligere nævnt et kendt ansigt i restaurationsbranchen, idet han tidligere har været forpagter af restauranten på Kongskilde Friluftsgård og på Postgården i Sorø.

Poul Hansen er tidligere slagter og har arbejdet i ferskvareafdelingen på Coop i 10 år. Han har dog også arbejdet som tjener i de virksomheder, hvor broderen har stået for mad med mere, og det vil han også skulle på Lillevang, hvor brødrene indtil videre holder fast i navnet Restaurant Thorkild.

De to brødre har allerede ansat de første medarbejdere på stedet. De håber at nå op på 10 ansatte, når det hele kører.

I weekenderne vil de køre a la carte spisekort med et twist af Sydeuropa.

De vil også satse på frokoster. Dog ikke lige den første tid.

Hotel på vej

Bjarne Nielsen, der ejer bygningerne, håber også snart på at kunne genåbne hotellet.

- Ferie er lige kommet på tværs, men jeg håber på en løsning snart, siger Bjarne Nielsen, der forleden oplyste til Sjællandske, at han var langt inde i forhandlinger med en kvinde om at drive hotellet og campinghytterne.

Han har også nogle planer for campingpladsen, som ikke rigtig fungerer på stedet, men dem kan han endnu ikke fortælle nærmere om.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk