16. juli 2018
Her på hjørnet af Brovej og Skælskør Landevej i Slots Bjergby skal bygningerne rives ned for at give plads til en ny Rema 1000 butik på 1200 kvadratmeter. Foto: Arne Svendsen
gallery icon

Se billedserie

Her på hjørnet af Brovej og Skælskør Landevej i Slots Bjergby skal bygningerne rives ned for at give plads til en ny Rema 1000 butik på 1200 kvadratmeter. Foto: Arne Svendsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rema 1000 har fart på i både Slagelse og Slots Bjergby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rema 1000 har fart på i både Slagelse og Slots Bjergby
Slagelse - 14. juni 2018 kl. 07:26
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er fart på hos Rema 1000 i Slagelse-området.

I skrivende stund er der fuld gang i byggeriet af den nye butik på hjørnet af Byskovvej og Jordbærvej i Slagelse østby, og samtidig har dagligvarekoncernen udset sig sit næste projekt, nemlig en butik i Slots Bjergby, som i dag er en by helt uden dagligvarebutik.

- Vi ser meget frem til at kunne åbne på Byskovvej, hvor vi har placeret butikken med mest muligt hensyntagen til ikke mindst børnehaven ved siden af, som vi har haft god dialog med, siger udviklingschef Lars Thisted fra Rema 1000.

Han vil endnu ikke melde nogen åbningsdato ud.

- Det bliver til efteråret, i september-oktober. Men der kan jo opstå nogle problemer undervejs, som kan betyde, at den interne dato vi arbejder med ikke helt kommer til at holde, siger Lars Thisted.

Næste projekt handler så om Slots Bjergby, hvor Rema 1000 netop har fået tilladelse til at gå i gang med at lave en lokalplan, der skal gøre det muligt at bygge en ny butik på hjørnet af Brovej og Skælskør Landevej.

Tilladelsen blev givet på det seneste møde i kommunens miljø-, plan og landdistriktsudvalg.

- Vi har forkøbsret på ejendommene Brovej 11 A og B, hvor bygninger skal rives ned i forbindelse med projektet. Placeringen er rigtig god, idet vi både får en »strøgbutik« nær hovedvejen og samtidig en butik, som alle i Slots Bjergby kan gå eller cykle til, siger Lars Thisted.

Han peger på, at der jo er flere boligprojekter undervejs i Slots Bjergby, som kan forøge indbyggertallet.

Ifølge dagsordenen for udvalgsmødet er der i Slots Bjergby 370 husstande med 827 indbyggere.

Ejendommen Brovej 11 A ejes af Dorthe og Henrik Bagge Olsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk