20. august 2018
- Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan man kan samle en gruppe på over 200 elever, der holder orgie ude i fællesarealet, siger Lotte Büchert, rektor på Slagelse Gymnasium
- Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan man kan samle en gruppe på over 200 elever, der holder orgie ude i fællesarealet, siger Lotte Büchert, rektor på Slagelse Gymnasium
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rektor om drukorgie: - Det var fuldstændig ubeskriveligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rektor om drukorgie: - Det var fuldstændig ubeskriveligt
Opdateret 23. maj 2018 kl. 17:12
Slagelse - 23. maj 2018 kl. 13:01
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rektor i skikkelse af Lotte Büchert fra Slagelse Gymnasium satte tirsdag foden ned.

arrow Læs også: Rektor: Det var tid til forandring

Hun aflyste sidste skoledag, der skulle have fundet sted i dag, for omtrent 400 afgangselever i 3.G og 2. HF, fordi godt og vel halvdelen af dem brugte en ganske almindelig undervisningsdag på at huje, hoppe på borde og drikke til gjaldende musik. Med det resultat, at fællesarealet »Grotten« efterfølgende henlå svinet til med flasker, dåser og våde rester fra nogle orgie-lignende udskejelser.

- Det var fuldstændig ubeskriveligt - et sandt orgie, beskriver rektoren, som onsdag vågnede op til en avisforside i Sjællandske, hvor flere elever ytrede deres utilfredshed med rektorens beslutning om at straffe kollektivt.

- Jeg er ulykkelig over, at det skulle ende sådan her. Det synes jeg ikke, Slagelse Gymnasium fortjener. Jeg kan også godt forstå, at der er en række elever, der er kede af det. HF-eleverne havde skrivedag, så de var jo ikke med, men de er en del af fællesskabet, fortæller rektoren til Sjællandske dagen efter aflysningen. Den dag, hvor sidste skoledag reelt skulle have budt på en formiddag med morgenmad, overraskelser, kåringer og eksamensbingo.

Rektoren, som i 2009 blev ansat som vicerektor og nu har siddet ved roret siden marts 2017 - som afløser for Iver Grunnet - holdt dog sit ord fra sidste uges morgensamling, hvor hun slog fast, at tirsdag var en helt almindelig undervisningsdag. Dog var planen, at der skulle dækkes op til dagens festlige arrangement i anledning af den sidste skoledag, som ellers tidligere har budt på en aftenmiddag.

- Men de senere år er det gået over gevind, da eleverne har holdt fest »aftenen før aftenen«. Mange havde drukket så meget, at de ikke holdt til middagen, og når vi sad ved midnatstid, og deres eksamener skulle offentliggøres, så var der måske 50 tilbage. Det havde jeg ikke lyst til at opleve igen. Så det ville jeg gerne lave om på - velvidende at forandringer selvfølgelig er voldsomme, siger hun.

At der pludselig skulle stå så mange elever og skeje ud tirsdag, havde hun dog ikke drømt om.

- Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan man kan samle en gruppe på over 200 elever, der holder orgie ude i fællesarealet. Grotten var fyldt med mennesker, og de må have drukket, for da de gik, var der fyldt med dåser og flasker, beretter rektoren, som ugen forinden havde indskærpet og orienteret om konsekvenserne ved at møde berusede i skole tirsdag.

Læs mere i Sjællandske torsdag.

arrow Gymnasieelev: - Vi er ikke blevet hørt
01. juni 2018 kl. 07:00 Opdateret: kl. 16:12
arrow Rektor efter aflysning: - Ikke én eneste sagde undskyld
24. maj 2018 kl. 12:02 Opdateret: kl. 12:06

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk