24. september 2021
Turen gik til Ho Ferie- og Aktivitetscenter nær Blåvand og Ho Bugt i det sydvestlige Jylland, da Dansk Folkehjælp inviterede 14 familier fra Motalavej på en uges sommerferie i Danmark. Det gjorde en forskel for familier, der ellers ikke havde holdt ferie. Privatfoto
Turen gik til Ho Ferie- og Aktivitetscenter nær Blåvand og Ho Bugt i det sydvestlige Jylland, da Dansk Folkehjælp inviterede 14 familier fra Motalavej på en uges sommerferie i Danmark. Det gjorde en forskel for familier, der ellers ikke havde holdt ferie. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rekordmange søger feriehjælp: Familier fra boligområde kom en uge til Jylland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Rekordmange søger feriehjælp: Familier fra boligområde kom en uge til Jylland

Flere familier holder endnu et år sommerferien hjemme i Danmark på grund af corona og restriktioner. Det mærker man i Dansk Folkehjælp, der har fået rekordmange ansøgere til feriehjælp. På Motalavej i Korsør var 14 familier for nylig afsted en uge i Jylland.

Slagelse - 21. juli 2021 kl. 13:01
Af Fleur Sativa & Dorte Abrams

Badeland, bowlingbaner og legepladser for alle aldre. Da 14 familier fra Motalavej i Korsør for nylig var afsted på ferielejr betalt af Dansk Folkehjælp, manglede der ikke meget for at komme i feriestemning.

Det skulle i så fald lige være en flybillet i hånden.

Turen gik nemlig ikke længere end til Ho Ferie- og Aktivitetscenter nær Blåvand og Ho Bugt i det sydvestlige Jylland. Og normalt ville mange af familierne fra boligområdet, hvoraf flere har anden etnisk baggrund end dansk, have sat sig i et fly for at besøge familie udenfor Danmark.

For flere har dette dog ikke været muligt - eller føltes særligt trygt at gøre - på grund af coronavirussen og de stadig gældende coronarestriktioner. Ferielejren, der også har til hensigt at styrke fællesskabet mellem familierne på Motalavej, betød derfor i år særligt meget.

Rekordmange ansøgere

Det er ikke første gang, at familier fra det udsatte boligområde inviteres på ferie af Dansk Folkehjælp. Og de er heller ikke de eneste, der i år har været afsted. Langt fra.

I år har Dansk Folkehjælp sendt 4.700 børn og voksne afsted på sommerferie. Men det tal udgør kun 19 procent af de godkendte ansøgere.

Coronakrisen har nemlig gjort, at rekordmange i år har søgt om hjælpen til at holde ferie, fortæller generalsekretær i Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem.

Artiklen fortsætter efter billedet...

I løbet af den ene uges ferie var der planlagt flere aktiviteter for familierne fra Motalavej. Privatfoto.

- Heldigvis har vi med vores feriehjælpsprogram mulighed for at hjælpe voksne og børn til en ugelang gratis ferie, som giver både overskud, positivt samvær og fornyet energi. Der er et udtalt behov for at komme ud af en lang corona-periode og få positive fællesoplevelser, forklarer Klaus Nørlem.

For at kunne komme i betragtning til feriehjælp gennem Dansk Folkehjælp, skal man dog først opfylde nogle kriterier. Blandt andet skal man være forsørger til et barn og derudover være på overførselsindkomst.

Frivillige gør det muligt

Den boligsociale helhedsplan »En Fælles Indsats« fik i år - på Dansk Folkehjælps regning - mulighed for at sende alt 14 familier fra Motalavej samt 15 familier fra Ringparken i Slagelse, der alle opfyldte kriterierne, afsted på en uges ferie.

Helhedsplanen hjalp således med at koordinere og finde familier og frivillige.

Men det er netop de frivillige, og særligt Nikoline Lynge Gøtze, der som lejrleder, har gjort turen mulig.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Selv om familiernes ophold betales af Dansk Folkehjælp, er det frivillige som Nikoline Lynge Gøtze, der har gjort turen mulig. Privatfoto.

Hun er til daglig studerende og brugte frivilligt en uge af sin egen ferie på at være med på turen til Ho Ferie- og Aktivitetscenter.

Men derudover stod hun også for at både planlægge og arrangere turens aktiviteter samt have kontakt til familierne både op til og under ferien.

- Jeg har 10 ugers sommerferie, så jeg følte godt, jeg kunne bruge to uger til at gøre andre mennesker glade, forklarer Nikoline Lynge Gøtze, der også var med som frivillig, da beboere fra Ringparken var af sted.

Legoland med alt betalt

Èn dag i løbet af ugen var familierne fra Motalavej for eksempel en tur i Legoland med bus og alt betalt.

"(...) Nu er den drøm gået i opfyldelse."
- Karolina Mathisen

- Legoland var en kæmpe oplevelse. Jeg havde en drøm om at tage børnene til Legoland, når min yngste datter Kornelia fyldte 5 år. Nu er den drøm gået i opfyldelse, fortæller Karolina Mathisen, der var én af de deltagende og havde sine tre børn med på ferielejren.

Også Israa Al-Ahmad var af sted med tre små børn.

- Det har været dejligt, og børnene har været glade. Jeg ville gerne med, så mine børn kunne komme lidt væk og prøve noget nyt, fortæller hun og uddyber:

- Jeg ville ikke kunne komme ud at rejse i år, hvis det ikke var for ferielejren. Både på grund af corona, og da det er svært med tre små børn.

»En kæmpe oplevelse«

Ifølge Nikoline Lynge Gøtze betyder turen også meget for de frivillige, der var med.

Inklusiv hende selv.

- Det har været en kæmpe oplevelse for mig, og jeg har lært rigtig meget. Jeg har lært en masse om mig selv som leder, og så har jeg haft så mange gode snakke med folk, om deres liv og kultur. Familierne har været så søde og taknemmelige, det er helt overvældende at opleve deres glæde, fastslår hun.

I år kom alle, der ansøgte og opfyldte kriterierne fra Motalavej, med på lejren.

Israa Al-Ahmad (tv.) var afsted på ferielejren med tre små børn og sin moster Safaa Abdul Rahman, der også havde sin datter med. Privatfoto.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk