<
24. juni 2021
Freses direktør, René Barington, mener ikke, at virksomheden kunne have handlet anderledes. Foto: Anders Ole Olsen
Freses direktør, René Barington, mener ikke, at virksomheden kunne have handlet anderledes. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Qatar-byggeri med hjælp fra lokal virksomhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Qatar-byggeri med hjælp fra lokal virksomhed
Slagelse - 12. maj 2021 kl. 10:31
Af Per Vagnsø og Carsten Lysdal

Tribunerne på to af de stadions i Qatar, hvor der skal spilles VM-slutrunde i fodbold næste år bliver kølet ned ved hjælp af komponenter fra Slagelse-virksomheden Frese.

Det skriver danwatch.dk, der hæfter sig ved, at begge stadions har været nævnt i flere af de rapporter og undersøgelser, der har dokumenteret VM-arrangørlandets overtrædelse af menneskerettigheder i forbindelse med stadion-byggerier.

Ifølge danwatch.dk omtalte Frese ordrerne til Qatar på sin hjemmeside, lige indtil mediet satte en kritisk lup på virksomhedens engagement i det udskældte emirat.

- Når vi reklamerer med vores projekter på vores hjemmeside, så er det vigtigt for os, at det er gode historier, vi fortæller. Og det er det her jo ikke, siger Freses direktør, René Barington, til danwatch.dk.

Han afviser, at Frese kunne have handlet anderledes og henviser til, at virksomheden har haft en distributør i Qatar, som har stået for kontakten til VM-arrangørerne på firmaets vegne.

Sune Skadegaard Thorsen er ekspert i virksomheders samfundsansvar hos GLOBAL CSR, og han mener ikke, at Frese lever op til FN´s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv.

- Egentlig er det meget simpelt. Efter FN´s standard skal alle virksomheder have et ledelsessystem på plads, der sikrer, at virksomheden håndterer negative indvirkninger på menneskerettighederne, og som minimum stiller det samme krav til alle sine forretningsrelationer, siger han til danwatch.dk.

Ifølge byrådsmedlem Thomas Clausen (EL) er det en ærgerlig sag, Slagelse nævnes i.

- Hvis man vil være et multinationalt firma, må man forholde sig til verden. På den anden side - hvis ikke man får ordren, så er der jo nok nogle konkurrenter. Egentlig burde samtlige firmaer og producenter lægge et fælles pres, mener han.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk