18. december 2018
Anna Kluges sidste ord til menigheden i Sankt Povls Kirke blev leveret med tårer og en klump i halsen. wFoto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

Anna Kluges sidste ord til menigheden i Sankt Povls Kirke blev leveret med tårer og en klump i halsen. wFoto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Præst: - Jeg vidste godt at jeg blev rørt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præst: - Jeg vidste godt at jeg blev rørt
Slagelse - 16. april 2018 kl. 11:52
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Over 100 mødte op til sognepræst Anna Kluges afskedsgudstjeneste i Korsør, hvor hun med tårer i øjenene og hørbar klump i halsen fik sagt farvel med en eftertænksom tekst om liv og tro. Hun tiltræder et job som provst i Næstved.

- Det er mennesker og venner, som jeg har delt sorger og glæder med. Det er jo ikke bare et arbejde at være præst, så jo - jeg vidste godt, at jeg blev rørt til tårer ved min afsked med menigheden. Det forklarede Anna Kluge til Sjællandske, da de over 100 deltagere i den såkaldte »gudstjeneste light« i Sankt Povls Kirke samledes til afskedsbrunch for deres sognepræst gennem næsten 12 år i det nærliggende Sankt Gertruds Hus.

Anna Kluges popularitet er ikke til diskussion. Blandt andet sikret gennem hendes evne til at formidle den kristne tro på en enkel men altid eftertænksom måde. Hendes afskedsprædiken var da heller ikke nogen undtagelse.

Hun tog udgangspunkt i de konfirmandord, hun som 13-årig fik skrevet ind i sin bibel af præsten. Sætningen udtalt af Jesus lød »Jeg er den gode hyrde«.

- Jeg må indrømme, at jeg blev lidt skuffet. Jeg var som 13-årig meget romantisk. Derfor havde jeg håbet på noget om kærlighed, som biblen også er så fyldt med, sagde Anna Kluge.

Hun slog samtidig fast, at de gaver, man ikke umiddelbart bliver voldsomt begejstret for, ofte er dem, der kommer til at betyde mest. Og sådan gik det også med »Jeg er den gode hyrde«.

- Da jeg begyndte at læse teologi, tænkte jeg stort. Det var naturligvis Guds plan og drøm, at jeg skulle være hyrde for andre. Og da jeg blev gravid, skulle jeg være hyrde for mine børn, sagde Anna Kluge.

Anna Kluge forklarede, at hun som ny præst følte sig noget ensom på troens høje bjerg. Nu skulle hun være hyrde. Trøste og forklare at Gud altid var der, og at det nok skulle gå alt sammen.

- Men hvad når hyrden bliver træt? Når hyrden mest har lyst til at være får og blive hjulpet og vejledt. Når ingen nattesøvn grundet små børn får en til at reagere ikke særlig hyrde-agtig, spurgte Anna Kluge højt.

Svaret var, at vi alle møder hyrder i vores liv. Mennesker som hjælper, støtter og er for os, når vi har brug for det.

- I er mine hyrder, lød det fra en meget rørt Anna Kluge til menigheden, som hun takkede for deres store hjælp til indsamlinger, julehjælp og de mange aktiviteter i kirken.

- Jesus er den største hyrde, men Gud sender os hele tiden nye hyrder i skikkelse af mennesker. På den måde er vores tro ikke bare noget at tænke over men også helt fysisk, sagde Anna Kluge.

Hun gav flere eksempler på minder fra og med menigheden. Blandt andet at hun stadig skylder en lille dreng svar på et spørgsmål han stillede, da han pegede på en figur af den korsfæstede Jesus.

- Hvorfor ville han ikke have hjælp?

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk