17. december 2018
Løbsdirektør Jesper Worre fører her feltet ind i Rosengade tilbage i 2015, hvor Slagelse sidst var startby.  Foto: Kenn Thomsen
Løbsdirektør Jesper Worre fører her feltet ind i Rosengade tilbage i 2015, hvor Slagelse sidst var startby. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Postnord Danmark Rundt til start i Slagelse igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Postnord Danmark Rundt til start i Slagelse igen
Slagelse - 07. december 2018 kl. 05:48
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag den 24. august vil der blive mulighed for at se nogle af cykelsportens kendte ryttere på tæt hold i Slagelse Kommune.

Organisationen bag Postnord Danmark Rundt løbet har nemlig besluttet, at man i år vil satse på, at starten til 4. etape skal gå fra Slagelse Kommune.

For at det skal kunne lade sig gøre, er det dog nødvendigt at Slagelse Kommune bevilger 140.000 kroner i tilskud til arrangementet. Den sag skal debatteres på økonomiudvalgets møde på mandag, og forud for mødet er borgmester John Dyrby Paulsen (S) ihvertfald positiv.

- Det vil give meget god reklame for kommunen, så det regner jeg med, at vi vil sige ja til, siger borgmesteren.

Hvor præcis starten skal gå fra, og hvordan rytterne skal køre rundt i kommunen, er endnu ikke fastlagt.

I ansøgningen fra løbsdirektør Jesper Worre hedder det, at man i planlægningen af ruten er nået så langt, at man ønsker at Slagelse Kommune bliver startby.

- Tanken er at have en dialog med jer i kommunen om startby. Det kan være Skælskør, Korsør eller Slagelse, og efter valget af startby laves en lille sløjfe, så ruten passerer igennem en af de to andre byer, står der at læse i ansøgningen.

Slagelse Kommune har siden 2009 ydet tilskud i forbindelse med etapestart i PostNord Danmark Rundt i Slagelse kommune, sidste gang i 2015.

I ansøgningen oplyses det, at DR 1 sender live fra alle etaper fra start til mål. Dertil kommer et 25 minutters sammendrag fra etapen hver aften i primetime.

Løbet er af Den Internationale Cykle Union placeret i den højest opnåelige rangering på den europæiske kalender.

- Vi forventer derfor at kunne præsentere et topklasse felt på de danske landeveje, skriver Jesper Worre.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk