24. september 2018
Michael Olsen, 48 år Slots bjergby Boet i 5 år
gallery icon

Se billedserie

Michael Olsen, 48 år Slots bjergby Boet i 5 år
Foto: KIM BRANDT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Postkort var datidens SMS-beskeder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Postkort var datidens SMS-beskeder
Slagelse - 13. juli 2018 kl. 07:00
Af Kim Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For 100 år siden var der næppe nogen, der kunne forudse, at mobiltelefoner på et tidspunkt ville blive hvermandseje. At man i løbet af få sekunder kunne sende en SMS-besked - oven i købet med et billede eller en lille film - til venner og bekendte over det meste af kloden.

- Dengang sendte man i stedet et postkort med korte beskeder, som for eksempel »tak for sidst« - eller »vi ses om 14 dage«, fortæller Michael Olsen fra Slots Bjergby.

Mange sendte også postkort fra ferieturen, men selve distributionen var langsommelig - især hvis man sammenligner med nutidens elektroniske beskeder. Af og til dukkede postkortet først op, efter afsenderen var kommet tilbage fra sin ferie.

Michael har i mange år samlet på gamle postkort fra Slagelse og nærmeste omegn.

- Jeg er fascineret af historien bag billederne. De gamle bygninger, hvoraf nogle stadig kan ses i dag - hestevogne og gadebelysningen. Når man ser de gamle billeder, er det nogle gange som at træde ind i en tidsmaskine, siger han.

Han fremviser sin omfattende samling på en 6-700 stykker, hvoraf de fleste er pakket godt ind i beskyttende plastlommer. Han har også en hel del løse kort, som tydeligvis ikke er blevet finsorteret endnu.

- Nej, jeg har ikke fået de allernyeste sat ordentligt på plads. De skal jo gerne sættes ind i den rigtige rækkefølge i forhold til årstal og steder, siger Michael.

- Hvor har du fundet de mange postkort?

- På forskellige loppemarkeder rundt omkring, i Den Blå Avis og på QXL, hvor mange samlere køber og sælger, siger han.

- Er gamle postkort værdifulde?

- Det kan de være, men det afhænger meget af standen og motivet. Og de er mere værd, hvis der også er et intakt frimærke på. Tit vil poststemplet være den eneste måde at datere kortet på.

Michael ved, at der er mange, som er interesseret i de gamle postkort - og derfor har han for nogle år siden lavet en hjemmeside - www.micolsen.dk - hvor han har scannet størsteparten af kortene ind.

- Der er også flere søgefunktioner, så man nemmer kan navigere rundt. Og så har jeg også skrevet lidt ekstra information om flere af stederne, siger Michael, der på hjemmesiden tydeligt understreger, at han bestemt ikke agter at sælge sine gamle postkort.

- Nej, men jeg vil meget gerne dele dem på nettet med andre interesserede - og jeg er fortsat interesseret i at købe gamle postkort fra lokalområdet, når jeg af og til støder på nogle, jeg ikke har i forvejen, siger han.

Mange motiver stammer fra Slagelse Lystanlæg, Schweizerpladsen og Nytorv, og der er også en del motiver med Sct. Mikkels Kirke i baggrunden.

- Og jeg har også mange motiver fra Arnehavehus og Studentersøen, hvor man i sin tid kunne leje robåde, fortæller Michael.

Nogle af Michaels postkort er også blev brugt, når Slagelse Kommune en gang imellem skulle bruge et gammelt billede, som ikke fandtes i lokalarkivet.

Han har også arbejdet sammen med lokalhistoriker Ole G. Nielsen om flere historiske projekter, og han har ingen akutelle planer om at stoppe med sin hobby.

- Jeg bruger måske ikke så meget tid på det, som jeg gjorde tidligere, men jeg bliver stadig fascineret over det »lille stykke historie«, der gemmer sig i et gammelt postkort, slutter han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk