4. marts 2021
Martin Henriksen (DF) mener, at krænkere skal straffes hårdere, og de skal væk fra lokalområdet.
Martin Henriksen (DF) mener, at krænkere skal straffes hårdere, og de skal væk fra lokalområdet.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikere fortørnet over lusket børnelokker: »Det er så ulækkert«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere fortørnet over lusket børnelokker: »Det er så ulækkert«
Slagelse - 23. februar 2021 kl. 17:00

En 59-årig mand fra Slagelse-området, der synes at have karakter af både krænker og børnelokker, har afsonet ni måneders fængsel for overgreb på 11-årig.

arrow Læs også: Krænkers bortforklaring holdt ikke i byretten: Nu ryger han i fængsel igen

Manden, der kom ud af fængslet sidste år, bliver dog tilsyneladende ved med at opsøge sit offer, idet han flere gange har trodset et tilhold og et forbud mod overhovedet at kontakte drengen på nogen som helst måde.

Således har han blandt andet i efteråret 2020, hvor hans færden ved skoler og busstationer ellers blev omtalt i pressen, været opsøgende og vedholdende.

Manden er nu tiltalt igen og skal møde ved Retten i Næstved på torsdag, og sagen har de seneste måneder vakt politisk bevågenhed.

Dansk Folkeparti på Christiansborg vil have strammet lovgivningen, så uterligheder og overgreb - særligt begået mod børn - skal straffes langt hårdere, end det har været tilfældet. Med henvisning til den aktuelle sag fra Slagelse.

- Det bør bekæmpes. Der er simpelthen nogle pædofile, der efter dom nægter at modtage behandling, og den gruppe er interessant. De nægter at se i øjnene, at de er syge, så her skal vi sætte ind noget mere, end vi har gjort, mener partiets retsordfører, Peter Skaarup, blandt andet.

I den aktuelle sag holder partikollega Martin Henriksen, der også er folketingskandidat i Slagelse-kredsen, sig heller ikke tilbage.

- Det er så ulækkert. Jeg håber, han ryger bag lås og slå igen. Nogle er åbenbart så langt ude, at de aldrig bliver anderledes, siger politikeren, der håber på et genvalg til tinge, når den tid oprinder.

Manden bor stadig samme sted, som forbrydelsen skete i 2019, men selv efter den massive omtale kan der intet gøres ved manden. Han har ret til at blive, hvor han er.

- Man burde jo have en ordning i Danmark, hvor man med en dom for sådan noget her også får et forbud mod at bosætte sig inden for en bestemt radius af skoler og institutioner. Så havde man også undgået, at han blev ved og ved med at opsøge børn, mener Martin Henriksen, der tidligere har plæderet for, at der i et lokalsamfund skal spilles med åbne kort i forhold til krænkere.

- Forældre bør have et retskrav på at få at vide, hvem vedkommende er, og hvad han hedder. Gerne med et billede, siger han og frygter reelt for, at nogle - måske en far - en dag tyr til selvtægt.

- Det kan det jo ende med, hvis ikke systemet reagerer og handler korrekt. Det er vores mest dyrebare i vores liv - vores børn - vi har med at gøre, og hvis ikke myndigheder eller politikere handler, er det jo et spørgsmål om tid, før en eller anden far gør noget ved det her.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk