
Søndag morgen var Korsør Station endnu engang blevet afspærret af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i forbindelse med jagten på Emilie Mengs morder.
- Det er en ganske almindelig undersøgelse i sagen. Vi reagerer ikke på et tip, men vi laver nogle opfølgende undersøgelser i vores efterforskning, siger efterforskningsleder Søren Ravn til Ekstra Bladet.
Den kun 17-årige Emilie Meng forsvandt fra Korsør Station tilbage tidligt om morgenen den 10. juli sidste år på vej hjem efter en bytur i Slagelse. I et halvt år ledte politi og frivillige efter hende i håb om at finde hende i live, men liget af den unge kvinde blev fundet juleaftens dag i et moseområde ved Borup. De nærmere omstændigheder omkring drabet er endnu ikke blevet offentliggjort, og hendes morder er fortsat på fri fod.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her