20. juli 2019
En halv time før skolestart er der pres på vejene til og fra skolerne, og det kan af og til medføre farlige situationer. Arkivfoto
gallery icon

Se billedserie

En halv time før skolestart er der pres på vejene til og fra skolerne, og det kan af og til medføre farlige situationer. Arkivfoto
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet: Alt for mange kører for hurtigt ved skolerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet: Alt for mange kører for hurtigt ved skolerne
Opdateret 17. januar 2019 kl. 12:50
Slagelse - 17. januar 2019 kl. 06:00
Af Kim Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Næsten 4000 trafikforseelser blev registreret i sidste uge, da færdselspolitiet holdt ekstra godt øje med trafikken til og fra en række skoler.

arrow Læs også: Mor og børn i fare da bilbugsering gik galt

I Slagelse Kommune besøgte politiet blandt andet Marievangsskolen, Nymarksskolen, Søndermarkskolen, Antvorskov Skole, Stillinge Skole, Dyhrs Skole, Eggeslevmagle og Dalmose Skole.

»Topscorer« blandt forseelserne ved skolerne er bilisternes hastighed. Der køres generelt for stærkt, og der blev i sidste uge noteret 2253 hastighedsovertrædelser af den generelle hastighed i byerne og 763 overtrædelser af den skiltede hastighed.

I den mørke tid er korrekt lygteføring afgørende, og her noterede politiet 149 tilfælde, hvor den ikke var i orden - enten var lygteføringen mangelfuld eller forkert.

31 voksne benyttede ikke sikkerhedssele, og 56 børn var ikke fastspændt. Og så blev 32 bilister afsløret i at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen.

Ved en tilsvarende kampagne sidste år blev der registreret 4700 forseelser, så resultet i år er trods alt en forbedring.

Politikommissær Søren Skotte fra færdselsafdelingen kalder kampagnens resultat for »et normalt og forventeligt billede«.

- Som med al statistik skal man være forsigtig med kun at se på tallene. Vi er jo ikke blot ude ved skolerne for at uddele bøder, men også for at se på det større billede, siger han til Sjællandske.

Han henviser blandt andet til den dialog, som betjentene har haft med både bilister og cyklister.

- Alle har jo styrtende travlt i dag - både eleverne og deres forældre. Men man kan også have så travlt, at det går ud over sikkerheden, siger han.

Politiet har for eksempel hjulpet forældre i spørgsmål om parkering, korrekt lygteføring eller børns cykellygter - og talt med både elever og forældre om, hvad man selv kan gøre, for at færdes mere sikkert i trafikken til og fra skole.

Blot fordi kampagnen nu er slut, betyder det ikke, at politiet ikke længere vil være at finde ved skolerne:

- Vi følger naturligvis op på kampagnen og vil i de kommende uger besøge flere udvalgte skoler, siger Søren Skotte og tilføjer, at der fra i dag kan ses en helt ny og »blød« trafikant, som politiet vil følge opmærksomt:

Det drejer sig om de små el- eller motordrevne skateboards og løbehjul, som bliver lovlige på cykelstierne fra i dag:

- De må maksimalt køre 20 km/t, og så skal brugeren være fyldt 15 år. Men det er ingen hemmelighed, at vi i færdselspolitiet er noget bekymrede for, hvordan de vil klare sig i trafikken, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk