20. august 2018
Efter 16 måneder indstiller politiet efterforskningen i sag om læk af fyringssag. Der er ikke grundlag for at sigte nogen byrådsmedlemmer. Klart, mener Enhedslisten, der aldrig er blevet kontaktet af politiet.
Efter 16 måneder indstiller politiet efterforskningen i sag om læk af fyringssag. Der er ikke grundlag for at sigte nogen byrådsmedlemmer. Klart, mener Enhedslisten, der aldrig er blevet kontaktet af politiet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politi dropper sag uden at have forhørt alle mistænkte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politi dropper sag uden at have forhørt alle mistænkte
Slagelse - 20. juli 2018 kl. 06:00
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Politiet vurderer, at der ikke er grundlag, heller ikke med yderligere efterforskning, for at sigte nogen for at have videregivet fortrolige oplysninger. Politiet konstaterer, på trods af dette, at der er lækket fortrolige oplysninger til pressen.«

arrow Læs også: Politianmeldte politikere klager til Statsadvokaten

Sådan lyder det i ordensmagtens begrundelse for at opgive en videre efterforskning i sag om læk af SF-byrådsmedlem Helle Blaks fortrolige oplysninger. Mere nøjagtigt hendes fyring som leder af Rosenkildegårdens Ungdomscafé, der fandt vej til flere aviser - herunder Sjællandskes - spalter, inden hovedpersonen officielt selv blev orienteret sidste år i marts.

Som politiet indikerer, er der ikke grundlag for at nå videre med sagen - ej heller i forhold til at sigte nogen - om end man konstaterer, at der altså er blevet lækket.

Det betyder, at det tidligere byråds samtlige 31 medlemmer reelt stadig er under mistanke, mens politiet dog ikke kommer til at grave dybere i sagen. Det undrer flere, herunder Enhedslistens Thomas Clausen, som sammen med sin nu tidligere byråds- og partikollega Jørn Melchior Nielsen aldrig er blevet kontaktet af politiet - selv om de begge har været politianmeldt i snart 16 måneder. En anmeldelse, daværende borgmester Stén Knuth (V) stod for.

- Hvorfor afviser politiet ikke bare sagen i første omgang, når de åbenbart ikke har tænkt sig at tale med alle, spørger Thomas Clausen retorisk.

Han sidder stadig i byrådet og bemærker, at han og Jørn Melchior Nielsen sidste år politianmeldte økonomiudvalget for læk af fortrolige oplysninger, idet Helle Blaks påtænkte fyring blev skrevet i en udvalgsdagsorden.

- Men her fik vi at vide, at vi skulle klage til kommunen. Politiet afviste, siger han.

Politiet havde torsdag ingen kommentarer til avisen, men henviste til begrundelsen fremsendt til Slagelse Kommune.

arrow Tidligere byrådsmedlem om læk: - Jeg talte selv for en politisag
13. april 2018 kl. 07:00 Opdateret: kl. 07:55

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk