26. februar 2021
I dag har Slagelse Kommune fået færdigvaccineret samtlige af de plejehjemsbeboere, der ønsker det. I alt 95 procent. Hvornår personalet tilbydes en vaccine er endnu ikke til at sige - men når det sker, vil flere dog fravælge den, lyder det.
I dag har Slagelse Kommune fået færdigvaccineret samtlige af de plejehjemsbeboere, der ønsker det. I alt 95 procent. Hvornår personalet tilbydes en vaccine er endnu ikke til at sige - men når det sker, vil flere dog fravælge den, lyder det.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Plejepersonale siger nej til vaccine

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Plejepersonale siger nej til vaccine

I Slagelse Kommune er det i dag kun personalet på plejecentrene, der mangler at få en corona-vaccine. Men allerede nu ser det ud til, at flere vil fravælge både det første og andet stik.

Opdateret 22. februar 2021 kl. 12:20
Slagelse - 22. februar 2021 kl. 12:03
Af Fleur Sativa

- Vi kan se det, fordi man skal indsende en liste til Statens Serum Institut over, hvem vi forventer, der gerne vil vaccineres. Og der er medarbejdere, som fortsat ikke vil.

arrow Læs også: Kommune slår fast: Stadig ingen kys og kram

Sådan fortæller Charlotte Kaaber, der er sundheds- og ældrechef i Slagelse Kommune, der må konstatere, at ikke alt personale på de kommunale plejecentre ønsker en vaccine mod coronavirus, når det bliver deres tur til at modtage et stik.

- Men jeg vil sige, at det er blevet færre, forklarer hun og peger altså på, at skepsissen har været større endnu.

Et præcis antal over, hvor mange ansatte der lige nu ikke ønsker vaccinen, kan Charlotte Kaaber derfor ikke angive. Men en ting er dog sikkert: Hun håber og tror, at endnu flere vil ændre mening og tage imod vaccinen, når den tid nærmer sig.

Vaccinepas kan få afgørende betydning

- Hvis man for eksempel skal have et vaccinepas for at rejse, så tror jeg, at det vil påvirke situationen. Og hvis man kan komme på restaurant tidligere, hvis man kan fremvise, at man er blevet vaccineret, så vil det formentlig også frembringe flere vacciner, forklarer Charlotte Kaaber.

"Det er vigtigt og altafgørende for, at vi kan komme videre. Hvis der ikke er nogen, der vil tage imod vaccinerne, så går der jo meget længere tid, før vi kan åbne op og se hinanden"
- Unnie Oldenburg, fungerende formand for Slagelse Kommunes forebyggelses- og seniorudvalg

I dag har kommunen fået færdigvaccineret samtlige af de plejehjemsbeboere, der ønsker det. I alt 95 procent. Men hvornår personalet tilbydes en vaccine er endnu ikke til at sige, lyder det.

- Strategien er, at det er de ældre borgere først. Og så kommer personalet i næste række. Men en dato har vi ikke. Og heller ikke en tidshorisont, fortæller Charlotte Kaaber, der dog håber, at det bliver »engang i marts«.

Her håber både hun og formanden for Slagelse Kommunes forebyggelses- og seniorudvalg, Unnie Oldenburg (S), at »de fleste« vil tage imod vaccinen.

Formand: - Jeg håber, at folk vil genoverveje det

- Det er vigtigt og altafgørende for, at vi kan komme videre. Hvis der ikke er nogen, der vil tage imod vaccinerne, så går der jo meget længere tid, før vi kan åbne op og se hinanden. Så det er utroligt vigtigt, understreger Unnie Oldenburg, der dog kalder det »folks eget valg«, om de vil have en vaccination eller ej.

Det er nemlig frivilligt for alle - også for kommunalt ansat plejepersonale.

- Men jeg håber, at folk genovervejer det, hvis de lige nu tænker, at de ikke ønsker vaccinen. De bør i stedet tænke en ekstra gang over, om det egentlig ikke er en meget god idé. Også netop fordi, at de har med vores ældre at gøre. Og de kan jo være sårbare, siger hun.

Unnie Oldenburg frygter, at en tredje bølge af coronavirus vil kunne ramme. Derfor er det vigtigt, at plejepersonalet - ligesom beboere - får en vaccine, mener hun.

- Jeg tror, at vi er nede i en slags dal lige nu. Så lige om lidt vil der komme endnu mere smitte med den nye britiske mutation. Men jeg er taknemmelig for, at vi har plads til at ånde lettet op lige nu, så personalet kan få lidt ro på og få en nogenlunde normal hverdag. I hvert fald så normal, som den nu engang kan blive, siger hun.

arrow Kæmpede med udbrud af coronavirus - nu er smitten væk
22. februar 2021 kl. 06:16 Opdateret: kl. 18:29
Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk