25. oktober 2021
En beboer fra Skælskør Plejecenter, Hjemmet ved Noret, er lige nu anbragt i varetægtssurrogat og mistænkt for brandstiftelse en fredag i juli. Manden - en 78-årig med demens - nægter sig imidlertid skyldig og påstår, han er både fejldømt og fejlanbragt. Fredag stilles han for en dommer ved Retten i Næstved. Arkivfoto
En beboer fra Skælskør Plejecenter, Hjemmet ved Noret, er lige nu anbragt i varetægtssurrogat og mistænkt for brandstiftelse en fredag i juli. Manden - en 78-årig med demens - nægter sig imidlertid skyldig og påstår, han er både fejldømt og fejlanbragt. Fredag stilles han for en dommer ved Retten i Næstved. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Plejehjemsbeboer på psykiatrisk: Jeg er fejlanbragt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Plejehjemsbeboer på psykiatrisk: Jeg er fejlanbragt

En 78-årig mand nægter, at han med vilje en aften i juli måned antændte en ild i sin plejebolig på Skælskør Plejecenter, Hjemmet ved Noret. Han hævder derfor, at han sidder anbragt i varetægtssurrogat uden grund.

Slagelse - 13. oktober 2021 kl. 09:13
Af Fleur Sativa

Hvad skete der den 9. juli omkring klokken 18.00, da en røgalarm gik i gang på Skælskør Plejecenter, Hjemmet ved Noret?

arrow Læs også: Plejehjemsbeboer på psykiatrisk: - Jeg kan ikke holde til det

Det skal en domsmandsret se, om de kan finde svar på fredag, når en 78-årig mand stilles for en dommer ved Retten i Næstved anklaget for med en lighter at have sat ild til en plastikkurv, der stod placeret på gulvet under et tørrestativ med tøj på.

Her opstod flammer, som medførte brand-, sod- og røgskader i lejligheden - og altså også fik røgalarmen til at gå, lyder det ifølge anklageskriftet.

Men det forhold nægter manden selv.

Glemte brød

Til Sjællandske fortæller han, at han den pågældende aften havde glemt to stykker brød på værelset i en lukket brødrister - og at røgen fra brødet satte røgalarmen i gang.

Ifølge manden, der lider af demens, kom to kvindelige plejere og rev brødristeren på gulvet, så der kom ild eller snarere gnister fra brødet på gulvtæppet.

Han kontakter Sjællandske fra den lukkede psykiatriske afdeling i Slagelse, hvor han siden den 10. juli har været anbragt i varetægtssurrogat, der er et alternativ til varetægtsfængsling.

En anbringelse i varetægtssurrogat kan ske, hvis enten politiet, personalet i arresthuset, den sigtede selv eller hans forsvarsadvokat er usikre på, om personen er psykisk syg.

Den 78-årige påstår, at han er fejldømt og fejlanbragt.

Nægter sig skyldig

Forsvarsadvokat Annette With Sørensen bekræfter overfor Sjællandske, at manden vil møde op i retten fredag og nægte sig skyldig.

Mere ønsker hun ikke at oplyse.

Den 78-åriges forklaring om røgudvikling fra en brødrister stemmer imidlertid umiddelbart overens med politiets forklaring den weekend, episoden skete.

- Det, vi kommer ud til, er snarere røgudvikling, end det er egentlige flammer, oplyste vagtchef Ole Hald fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi dengang til avisen.

Sjællandske har forsøgt at få Hjemmet ved Norets forklaring. Her vil man dog ikke oplyse om beboere og kan derfor ikke kommentere på sagen.

Krav om erstatning

Den 78-årige - der som nævnt er dement - siger, at han aldrig tidligere er dømt for noget.

Men i anklageskriftet fremgår det, at "der nedlægges påstand om bortfald af den betingede fængselsstraf idømt den 17. maj 2021" - altså er manden tidligere idømt en betinget fængselsstraf. Sjællandske har uden held forsøgt at finde ud af for hvad.

I anklageskriftet nedlægges der yderligere påstand om dom til behandling på psykiatrisk afdeling eller tilsyn uden længstetid.

Derudover tages der forbehold for påstand om erstatning til plejehjemmet.

Det er endnu ikke opgjort, hvor meget de beskrevne brand-, sod- og røgskader i lejligheden løber op i og deraf, hvad erstatningssummen skal lyde på.

arrow 78-årig satte ild til plejehjem: Her er dommen
16. oktober 2021 kl. 12:02 Opdateret: kl. 06:11
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk