9. april 2020
En tidligere ansat fra plejecentret Blomstergåden måtte ofte tage hjem med ondt i maven efter arbejde. Hun er derfor ikke overrasket over , at 88-årige Andreas Roelsgaard sidste år døde efter bare 16 dage på en af plejecentrets midlertidige pladser.  Foto: Fleur Sativa
En tidligere ansat fra plejecentret Blomstergåden måtte ofte tage hjem med ondt i maven efter arbejde. Hun er derfor ikke overrasket over , at 88-årige Andreas Roelsgaard sidste år døde efter bare 16 dage på en af plejecentrets midlertidige pladser. Foto: Fleur Sativa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Plejecenter-ansat frygtede dagligt dødsfald: - Det slog 88-årige Andreas ihjel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Plejecenter-ansat frygtede dagligt dødsfald: - Det slog 88-årige Andreas ihjel

En tidligere ansat på plejecentret Blomstergården genkender tydeligt den kritik, tre søstre har rettet af stedet siden deres fars død sidste år. - Jeg har ofte tænkt: »Skal der virkelig lig på bordet, før der sker noget?«, siger hun.

Slagelse - 17. februar 2020 kl. 06:04
Af Fleur Sativa
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var kun et spørgsmål om tid, før det gik galt. Derfor kom det heller ikke som nogen overraskelse, da 88-årige Andreas Roelsgaard sidste år døde blot 16 dage efter at være visiteret til en genoptræningsplads på plejecentret Blomstergården i Slagelse.

arrow Læs også: Ældrechef reagerer på kritik: Farlige forhold skal altid indberettes

Sådan siger en tidligere ansat, der var på plejecentrets midlertidige pladser i samme periode, som Andreas Roelsgaard boede der.

Før han altså pludselig trak vejret for sidste gang.

- Vi havde ikke tiden til at give en ordentlig pleje. Og det er det, der ligger til grund for, hvad der er sket. Det er jeg helt sikker på, siger den tidligere ansatte, der nu står frem, men af frygt for repressalier ønsker at være anonym.

Hun mener, at for lidt tid, for mange fejl og for få kvalificerede ansatte slog Andreas Roelsgaard ihjel.

Dårlig kommunikation

I de 16 dage, han var visiteret til en midlertidig genoptræningsplads, blev han nemlig flere gange akut genindlagt på Slagelse Sygehus med forhøjede infektionstal og en alvorlig dehydrering.

Døtrene Birgitte, Julie og Mette Roelsgaard er derfor tidligere stået frem i både Sjællandske og i fagbladet Sygeplejersken med fortællingen om, hvordan mangel på mad, væske og pleje slog deres far ihjel.

Og det er meget muligt, at det er sandt, siger den tidligere ansatte i dag.

I den periode, hun var ansat, oplevede hun ofte problemer med manglende dokumentation over f.eks. væske- og madindtag, ligesom dårlig kommunikation førte til, at medicin aldrig eller kun delvist blev givet.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Billede

I et notat fremgår det, at 88-årige Andreas Roelsgaard 
»drikker uden problemer«. 
Alligevel bliver han flere gange
akut
genindlagt med en dehydrering, mens han er visiteret
til en midlertidig
genoptræningsplads på Blomstergården i
Slagelse - før han til sidst dør. 
Foto: Fleur Sativa


- Når jeg mødte ind, havde beboerne ofte ikke fået deres morgenpille eller middagspille. Og nogle gange slet intet. Det skete tit, forklarer hun og uddyber:

- Intet var dokumenteret. Så vi løb rundt og skulle ofte gætte os til tingene. Og jeg har ofte tænkt: »Skal der virkelig lig på bordet, før der sker noget?«

Mangelfuld lovgivning

For på landets midlertidige pladser er lovgivningen ikke fulgt med udviklingen, hvor en voksende gruppe multisyge patienter bliver udskrevet stadig tidligere fra hospitalerne, før de er i stand til at klare sig selv.

Det siger flere eksperter og fagpersoner blandt andet til fagbladet Sygeplejersken.

For eksempel har personalet ikke adgang til epikriser og lægejournaler på patienterne, men er i stedet afhængige af læger på sygehuset eller af de praktiserende læger. Det giver begrænset adgang til viden om patientens sygdomshistorik.

Derudover er der ikke et apotek eller andet medicinlager, ligesom der oftest ikke er hverken tøj eller prøvetagningsudstyr. Og så er der heller intet krav til personalets uddannelse.

Et billede, som den tidligere ansatte på Blomstergården genkender:

- Jeg mødte rigtig mange helt unge piger, som ingen erfaring havde, der blev hevet ind som vikarer. Nogle var kun lige kommet ud af gymnasiet. Og så skulle de passe multisyge patienter, fortæller hun.

Ikke tid til plejeopgaver

Men foruden at mangle hænder og kvalificeret personale, gik tiden ofte med at lave andre ting end rent faktisk at passe beboerne.

For eksempel skulle plejepersonalet både lave mad, gøre rent og vaske tøj, forklarer den tidligere ansatte.

Noget, der gang på gang har stjålet tiden fra de meget plejekrævende beboere.

- Jeg har ofte set, at de beboere, vi har fået ind, har fået det værre. Og det har været på grund af manglende pleje og for mange fejl, slår den tidligere ansatte fast.

Ofte er hun derfor kørt hjem fra arbejde med ondt i maven og tankemylder.

Artiklen fortsætter efter billedet...

IMG_8196

Ofte måtte den tidligere ansatte på plejecentret
Blomstergården tage hjem med ondt i maven og
en frygt for ikke at have nået at gøre de ting, der
skulle gøres. Det kan have kostet liv, mener hun. 
Foto: Fleur Sativa


- Mange gange var det med en usikker fornemmelse, man kørte hjem. Tankerne kørte rundt, og man tænkte hele tiden: »Har jeg nu nået det hele? Fik jeg nu gjort det, jeg skulle?«, forklarer hun.

I et IT-system skulle det ellers være muligt for al personale både at dokumentere og holde øje med beboerne og plejen af dem. Men der blev aldrig givet den oplæring i systemet, der blev lovet:

- Så jeg kunne sådan set bare sætte mig og gætte mig frem til, hvordan man brugte det, fortæller den tidligere ansatte og peger på, at manglende tid samtidig gjorde, at dokumentationen flere gange helt blev udeladt.

Ingen dokumentation

På samme måde spurgte døtrene til Andreas Roelsgaard flere gange efter dokumentation, mens han var visiteret til en af plejecentrets midlertidige pladser.

Men oplysninger om, hvad og hvor meget han fik at spise, var ikke til at få. Ligesom de oplevede, at kosttilskud og medicin ikke blev givet, som det ellers var blevet aftalt med personalet.

Til sin far havde Birgitte Roelsgaard for eksempel købt mælkesyrebakterier og Imodium mod den tynde mave, som han fik af en antibiotika-behandling, han var sat på i forbindelse med en lungebetændelse.

Men da Birgitte Roelsgaard var på besøg igen, havde han intet fået.

- Da jeg spørger, hvorfor de ikke har givet ham det som aftalt, så siger personalet: »Jamen jeres far er jo forstoppet«, forklarer hun hovedrystende.

"Normalt har vi ingen tid overhovedet. Ikke engang til pauser. Vi havde måske en pause, når vi lige gik på toilettet. Men ellers ikke."
- tidligere ansat, plejecentret Blomstergården

Samtidig fandt hun ham ofte liggende for åbne vinduer trods sin lungebetændelse, ligesom han blev lagt i seng klokken 19 hver aften.

Ifølge den tidligere ansatte skete det ofte af praktiske hensyn og ikke for beboernes bedste. Særligt Andreas Roelsgaard, der var nyopereret, havde nemlig ikke godt af at ligge immobiliseret mange timer ad gangen.

Brug for flere hænder

Men i weekenden var de kun to ansatte sat på i aftentimerne. Til 12 beboere.

- Og den ene fik fri klokken 20. Derfor var man nødt til at lægge særligt de tunge beboere i seng allerede klokken 19. Og dagvagterne møder altså først klokken syv, forklarer den tidligere ansatte, og peger dermed på, at beboerne lå mindst 12 timer i sengen.

Samtidig var der ikke altid tid til at mobillisere de beboere, der skulle have hjælp til at gå. Derfor endte de ofte med at bruge meget af tiden siddende, selv om de var i et genoptræningsforløb.

- Der var tid om dagen, hvor der var fysio- og ergoterapeuter, men om aftenen var der i hvert fald ikke tid. Og det er jo altså lige så vigtigt at gå om aftenen, som det er om dagen, konstaterer den ansatte, som kun en enkelt gang har prøvet at have tiden til beboerne.

Det skete på et tidspunkt, hvor flere stuer stod tomme.

- Det var helt overraskende pludselig at have tiden til beboerne. For normalt har vi ingen tid overhovedet. Ikke engang til pauser. Vi havde måske en pause, når vi lige gik på toilettet. Men ellers ikke, fortæller den tidligere ansatte og slår fast:

- Det skriger til himlen, at der er brug for flere hænder.

Centerchefen for Sundhed og Ældre i Slagelse Kommune, Charlotte Kaaber, har tidligere afvist at genkende det billede, som der den seneste tid er blevet tegnet af Blomstergården.

Det fastholder hun også i dag efter den tidligere ansattes kritik af stedet.

arrow Kritik af plejecenter fortsætter: Også 68-årig blev dehydreret
28. januar 2020 kl. 10:31 Opdateret: kl. 21:17
arrow Andreas blev dehydreret og døde: - Det burde ikke kunne ske
28. januar 2020 kl. 06:02 Opdateret: kl. 18:10

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk