18. oktober 2019
Adelina er vant til at finde masser af "almindeligt" skrald på stranden. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Adelina er vant til at finde masser af "almindeligt" skrald på stranden. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pige fandt kæntret sejlers ting

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pige fandt kæntret sejlers ting
Slagelse - 13. februar 2019 kl. 09:42
Af Per Vagnsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når man er frivillig havmiljøvogter og uge efter uge kommer hjem med ilandskyllet affald, der skal på genbrugspladsen, er det naturligvis en rigtig god gerning, man udfører.

Forleden viste det sig imidlertid, at 12-årige Adelina Jensens gerning blev ekstra god. På sin sædvanlige tur til stranden fandt hun en lille sort taske fyldt med en tysk mands personlige ejendele.

Ved hjælp af kort i ejermandens pung fik Adelina sammen med sin mor, Maria, googlet sig frem til, hvem han var, og de fandt ud af, hvordan hans ting var havnet i vandet.

Det skete via en artikel på sn.dk fra 24. august sidste år om to tyske deltagere i en kapsejlads, der forliste i farvandet syd for Agersø. Deres båd havde mistet kølen og var kæntret.

Da det skete, udsendte de Mayday og valgte at gå i vandet, hvor de efter 45 minutter i god behold blev samlet op af en redningshelikopter.

Den ene af de to sejlere var Jasper Marwege, og det var hans personlige ejendele, Adelina Jensen fandt på stranden.

- Det var rigtig spændende at pakke tasken op og se historien om personen, afdække hvem han var og se historien bag forliset. Og ikke mindst at få kontakt med Jasper. Han var meget taknemmelig og glad, fortæller Maria Jensen.

Jasper Marwege var så taknemmelig, at han sagde, at Adelina skulle have de tre - våde - 50-eurosedler, der var i hans pung, i findeløn. Det svarer til omkring 1.100 kroner.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk