14. august 2020
Bøvl med tilladelser får nu den konsekvens, at der bliver omskiltet. Foto: Carsten Lysdal
gallery icon

Se billedserie

Bøvl med tilladelser får nu den konsekvens, at der bliver omskiltet. Foto: Carsten Lysdal
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Parkeringsselskab erkender fejl: Nu skiftes skilt efter kritik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Parkeringsselskab erkender fejl: Nu skiftes skilt efter kritik
Opdateret 09. juli 2020 kl. 14:32
Slagelse - 09. juli 2020 kl. 06:50
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Alle begår fejl, og mange, herunder parkeringsselskabet Q-Park, er ikke bange for at indrømme, når det sker.

arrow Læs også: Fnidder om tilladelser koster pizzakunder stribevis af parkeringsbøder

Det er nu tilfældet i sagen om en parkeringsbås ved Sdr. Stationsvej klos op ad stationen i Slagelse - lige ved Syddansk Universitet på den store private parkeringsplads, der reelt tilhører ejerne af bygningerne, hvor blandt andre pizzarestauranten Domino's har til huse.

Her har et skilt ved den bås, der er reserveret til pizzeriaets kunder, vakt hovedrysten.

Flere parkanter har nemlig fået bøder, og nogle af dem har sågar også klaget, fordi det af skiltet fremgår, at man som kunde skal ind i butikken og bede om en gæstetilladelse for at gå tilbage til bilen, lægge den, så den er synlig, og dernæst returnere for at købe sin mad.

Anken er dog, at pizzeriaet i lange tider slet ikke har været i besiddelse af de relevante tilladelser, som Q-Park angiveligt ikke har leveret trods flere rykkere.

Her er Q-Park imidlertid uenig. Direktør Alex Petersen påpeger, at man har forsøgt at sende ad tre omgange.

Afgift makuleres

Det betyder, at nogle bilister har fået parkeringsbøder. Senest en kvinde i sidste uge, som ikke kunne få den nødvendige tilladelse fra en pizzamedarbejder, alene fordi han ikke havde nogen at udlevere.

Hun holdt i båsen fra klokken 11.29 og fem minutter frem, og en vagt på lur nåede således at konstatere den ulovlige parkering til en værdi af 790 kroner.

Kvinden og de øvrige to, der har fået bøder på det seneste, skal dog ikke betale. Parkeringsafgiften er annulleret, lyder det fra Q-Park-direktøren.

- Vi har undersøgt sagen, og en medarbejder vurderede, at afgiften skulle annulleres, lyder det fra Alex Petersen, der normalt ikke mener, at Q-Park skal slette bøder i systemet.

- Det er reelt set ikke til diskussion. Er du blevet pålagt en afgift, fordi du har parkeret ulovligt, så skal den betales, slår han fast.

»Ikke en smart løsning«

I den pågældende situation forstår han dog frustrationen, og sagen får da også den konsekvens, at der bliver omskiltet inden for kort tid.

- Det er ikke en smart løsning, man har fundet frem til, så der bliver indført 30 minutters parkering med p-skive, fortæller direktøren.

Det betyder, at skiltet får samme ordlyd som sin ligesindede i nabobåsen.

Her er der plads til de kunder, der skal på apoteket, som ligger i samme passage som Domino's. Her er der 30 minutters parkering med påbudt p-skive, hvilket Alex Petersen ser som en noget smartere løsning.

Han erkender, at selskabets omskiltning er godt hjulpet på vej af pressens rolle.

- Vi var nok selv nået til, at det skulle laves om, men det hjælper selvfølgelig altid, når der bliver skrevet om det, lyder det fra Q-Park-direktøren.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk