
En mand er fortsat indlagt på Rigshospitalet efter den voldsomme ulykke på Vestmotorvejen fredag mellem Slagelse og Vemmelev. Det fortæller vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland Falster Politi.
Ulykken skete om formiddagen, da en bilist påkørte en mand, der befandt sig i nærheden af en skiltevogn, som holdt på motorvejen.
Den påkørte mand blev med lægehelikopter fløjet til Rigshospitalet. Bilens fører blev i ambulance kørt til sygehuset i Slagelse.
Vagtchefen oplyser ligeledes, at der ikke er noget nyt vedrørende omstændighederne ved ulykken.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her