27. oktober 2020
Motalavej er på Folketingets bord. Torsdag var tre ministre kaldt i samråd i sag om klanfejde i området.
Motalavej er på Folketingets bord. Torsdag var tre ministre kaldt i samråd i sag om klanfejde i området.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: På med tommelskruerne: Partier ønsker at sætte hårdt mod hårdt i ghetto

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På med tommelskruerne: Partier ønsker at sætte hårdt mod hårdt i ghetto

Et samråd med tre ministre endte ikke bare i uklare hensigtserklæringer, men med en fælles retning. Der skal gøres noget på Motalavej, og regeringen strammer grebet. Det går dog for langsomt, mener Venstres Morten Dahlin.

Slagelse - 01. oktober 2020 kl. 18:00
Af Carsten Lysdal

Masseslagsmål, skyderier, salg af narko, affyring af fyrværkeri ind i dagligvareforretninger, opgør med kødhammere og klanfejder, som var det en gangsterfilm.

arrow Læs også: Hetz mod politiker efter besøg i udsat boligområde: »Det her skal stoppes«

Siden marts er et veritabelt familieopgør, der finder rod i Libanon, eskaleret på Motalavej i Korsør, og utrygheden er steget, i takt med at stridende parter er faret i flæsket på hinanden, mens de selvsamme ballademagere tilsyneladende blæser lov og ret en lang march.

Uroen er blevet så massiv, at regeringen ad flere omgange har været repræsenteret i området. Senest for nylig, hvor der blev drøftet skrappere sanktioner og muligheder for hurtigere at smide bøller ud af deres boliger, end det er tilfældet i dag, hvor det snildt tager fire-fem år, før alle ankemuligheder og dermed forhalende instanser ikke kan bremse længere.

Ifølge Venstres Morten Dahlin bør regeringen dog hanke op i sig selv, speede op og få nogle af deres hensigtserklæringer virkeliggjort.

- To familier har slæbt deres konflikt fra Libanon med til Danmark, og der render nu en imam rundt og leger både mægler, politi og dommer. Som om det skulle hjælpe noget. Det er som en landsby i Mellemøsten. Det er tydeligt for alle, så nu skal der altså ske noget, mener politikeren, der torsdag indbød udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, boligminister Kaare Dybvad Bek samt justitsminister Nick Hækkerup, alle socialdemokrater, i samråd.

Anerkendte problemer

Her blev de spurgt til, hvor langt de reelt er villige til at gå, og hvornår der kommer til at ske noget i forhold til de massive problemer med ballade og utryghed blandt øvrige beboere, der naturligt følger i kølvandet på uroen.

Og der var i den grad anerkendelse at spore.

- Der er tale om en alternativ retsorden, der kontrolleres af kriminelle. Der udspiller sig en konflikt, og fredelige naboer føler sig taget som gidsler i deres eget hjem. Der bliver skudt ind ad vinduerne, og der opstår slåskampe på åben gade. Der er ingen tvivl om, at det skal være lettere for boligselskaber at få de her grupper ud af deres boliger, lød det eksempelvis fra Kaare Dybvad, der i nærmeste fremtid vil fremlægge de konkrete bud på, hvad der skal gøres.

Antagelsen om, at regeringen sidder på hænderne og lader initiativer blive i skuffen til fordel for blot at lufte »fine hensigtserklæringer«, som Morten Dahlin siger det, er ikke korrekt.

- Der er indført en markant tryghedsskabende indsats, som politiet står for. Visitationszoner og områder, hvor straffe skærpes ved kriminalitet, og et generelt mere tilstedeværende politi. Over 300 flere betjente skal styrke politiets tilstedeværelse i udsatte boligområder, sagde justitsminister Nick Hækkerup, som anerkendte, at der er gordiske knuder, der skal løses.

Hellere i dag end i morgen.

- Jeg er enig i, at man kan kigge på ankeproblematikken. De, der vender samfundet ryggen, skal ud. Vi skal som samfund ikke finde os i, at et mindretal, der har valgt at takke Danmark ved at stille sig uden for fællesskabet, gør sådan noget her, siger han.

Klar med skrappe straffe

Han siger i den forbindelse, at man ikke kan knipse problemer væk. Ifølge partikollega Mattias Tesfaye, der er udlændinge- og integrationsminister, handler det om meget andet end bare hårde straffe.

- Vi har i årtier modtaget for mange personer fra lande i Mellemøsten, hvor det desværre har vist sig, at de ikke tilpasser sig. I det aktuelle tilfælde har det, at to er blevet kærester, ført til en konflikt mellem to familier. Problemet er, at mange tager til gode samfund fra dårlige, men de tager deres dårlige vaner og erfaringer med, så nogle af de værdier, der er kommet til, kræver faktisk en kulturkamp. Og det tager lang tid. Vi kommer til at bokse med det her, så længe vi sidder i regering, lyder det fra ministeren, som heller ikke er enig i, at regeringen ikke byder ind med håndgribelige tiltag.

Han nævner i flæng det politiske fokus på religiøse vielser, på skærpede straffe til folk, der holder personer i ægteskaber, de ikke ønsker, og indgreb i forhold til finansieringen af moskéer.

Nick Hækkerup nævner, eksempelvis som led i vanvidskørsel i Korsør, at man også her sætter ind med konkrete initiativer, men fortæller også, at man ikke løser hele problematikken med kun få greb.

- Det er en vanvittig og farlig opførsel, og hvis Venstre er handlingsparat, så er jeg klar til at gå i folketingssalen med et forslag om konfiskation, fratagelse af kørekortet og efterfølgende bortsalg af bil, som kan træde i kraft fra fremsættelsen. Samtidig vil vi hæve straffen med en tredjedel til personer, som affyrer fyrværkeri efter eksempelvis politiet, slår ministeren fast.

Skal øverst i bunken

Venstres Preben Bang Henriksen, formand for Retsudvalget, ønskede på samrådet, at man snarest muligt indfører en såkaldt fasttrack-ordning. En hurtig ekspedition af retssager, som ellers i dag kan vare op til fem år, når talen falder på opsigelse af lejemål efter dom.

- Det ville være en simpel sag, når der er udøvet vold. Det her skal gå meget hurtigere. En anke bør samtidig ikke have opsættende virkning, lyder det fra Venstre, der således vil have sager om opsigelse af lejemål øverst i bunken.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk