20. september 2019
Lørdag blev Slagelses højeste solsikke fundet. Vinderen var intet mindre end 420 centimeter høj. Privatfoto
Lørdag blev Slagelses højeste solsikke fundet. Vinderen var intet mindre end 420 centimeter høj. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Over fire meter høj solsikke er byens højeste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Over fire meter høj solsikke er byens højeste
Slagelse - 09. september 2019 kl. 17:34
Af Fleur Sativa
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvor høj skal en solsikke være for at vinde som den højeste? I Slagelse er svaret 420 centimeter.

Det står klart, efter der lørdag blev afholdt konkurrence i netop dyrkning af byens højeste solsikke i Vestsjællandscentret i Slagelse.

I alt 18 deltagere medbragte en solsikke i håbet om at vinde, men vindersolsikken sprang centerets måleskala. Et ekstra langt målebånd skulle der nemlig til for at måle den høje solsikke.

Således blev det Sibeal Hill, der løb med sejren, da hendes solsikke målte de i alt fire meter og 20 centimeter. På grund af højden måtte solsikken lægges ned for at kunne måles med det lange målebånd.

Foruden førstepladsen og titlen som ejer af Slagelses højeste solsikke, modtog hun et gavekort på 1000 kroner til VestsjællandsCentret, hvor konkurrencen om byens højeste solsikke blev afholdt på Atriumtorvet.

Men Sibeal Hill var her ikke den eneste med en høj solsikke. Både 2. og 3. pladsen fulgte stærkt efter.

2. pladsen gik således til Linus Nielsen, som var sidste års vinder af førstepladsen. Hans solsikke strakte sig over 412 centimenter, og i år måtte han derfor se sig slået og nøjes med en flot andenplads og et gavekort på 500 kroner til centeret.

405 cm høj var 3. pladsens solsikke, som Anni Madsen medbragte. For den flotte solsikke vandt hun derfor et gavekort på 250 kroner til VestsjællandsCentret.

Dommeren ved konkurrencen var Jesper D. Jensen, og foruden at måle og sammenligne solsikker blev der også på dagen serveret morgenbrød, kaffe og juice med mere til alle de deltagende.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk