19. november 2018
Det er kommmunens grønne kran, der laster skrottet ned i skibet, mens den blå i forgrunden lægger det frem på kajen. En aktivitet der kan høres over store dele af Korsør by, når det foregår. Hidtil har kommunnen ikke bedt firmaet dokumenterer, at støjkravene i den gældende miljøgodkendelse overholdes. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

Det er kommmunens grønne kran, der laster skrottet ned i skibet, mens den blå i forgrunden lægger det frem på kajen. En aktivitet der kan høres over store dele af Korsør by, når det foregår. Hidtil har kommunnen ikke bedt firmaet dokumenterer, at støjkravene i den gældende miljøgodkendelse overholdes. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Over 50 borgere klager over skrotfirma i Korsør Havn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Over 50 borgere klager over skrotfirma i Korsør Havn
Slagelse - 19. juni 2018 kl. 06:24
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Over 50 borgere har skrevet under på en klage over Helsingør-firmaet HJM Recyclings aktiviteter med udskibning af skrot fra en plads ved Glasværket i Korsør Inderhavn.

arrow Læs også: Lange udsigter for at få skrot væk fra Korsør Havn

Klagen er sendt til Slagelse Kommune, der er tilsynsmyndighed. I 2013 gav kommunen firmaet en miljøgodkendelse til årlig udskibning af 4500 ton skrot.

Borgerne peger i klagen på, at firmaets direktør Jesper Olsen i Sjællandske har udtalt, at de alene i 2018 regner med at få sejlet 50.000 ton skrot ud af Korsør Havn.

De over ti gange mere skrot, end miljøgodkendelsen tillader, gør i følge klagerne, at miljøkravene til eksempelvis mængden af støj og støv heller ikke længere kan være overholdt. Endelig peges der i klagen på, at de stigende mængder af skrot også betyder en stor stigning af tung lastbiltrafik gennem Korsør, da skrotten bliver klippet ud og sorteret hos Dahls Metal på Industrivej 32 i Skælskør, hvorefter den køres til Korsør Havn på lastbil.

Leder af kommunens miljøafdeling Jette Jungsberg er i fuld gang med at se på sagen.

- Det er længe siden, vi har fået klager over virksomheden. Borgerne får naturligvis et svar, når vi har fået belyst forholdene, siger Jette Jungsberg. Hun forklarer, at der rent praktisk sker det, at kommunen nu beder virksomheden dokumenterer, at de overholder den gældende miljøgodkendelse.

-. Det kan de så gøre på to måder, enten ved at bringe mængderne ned til de årlige 4500 ton, eller også kan de søge om en ny miljøgodkendelse til de større mængder, siger Jette Jungsberg. Hun har bedt havnedirektør Jimmi Jørgensen om tal for, hvor mange skibe, der er lastet med skrot fra firmaet de seneste år.

I den nugældende miljøgodkendelse, som Sjællandske har fået aktindsigt i, fremgår, at kommmunen kan kræve, at virksomheden en gang årligt foretager målinger, der dokumenterer, at de fastsatte støjkrav overholdes.

-Vi har hidtil ikke krævet disse årlige målinger, men søges der om en ny miljøgodkendelse, bliver det et krav, at der skal være foretaget støjmåling af et uafhængigt målefirma, der viser, hvor meget støj der er i spidsbelastningssituationer, hvor skibene lastes og skrottet flyttes frem på kajen, siger Jette Jungsberg. Hun tilføjer, at der om natten og i weekenden må støjes mindre sammenlignet med hverdage mellem 07 og 18, hvor der må støjes mere.

Sjællandske har forgæves forsøgt at opnå kontakt til Jesper Olsen, der er direktør for HJM Recycling.

Klagen til kommunen er underskrevet af Peter Søgaard Jensen, Nicolette Brun-Hansen og Eva Ravn Langballe. Yderligere 48 borgere fra Facebookgruppen »Skrotten ud af havnen« har også skrevet under.

HJM Recycling har netop brugt en million kroner på at miljøsikre deres plads med en 35 centimeter tyk betonbund ved Glasværket bag de blå jernvægge, som de har lejet af Korsør Havn. På pladsen kan ligge cirka 4000 ton skrot, der svarer til to skibsladninger.

HJM Recycling har været på pladsen i inderhavnen ved siden af Glasværket siden foråret 2013.

arrow Skrot, støv og støj ud af Korsør Havn
01. august 2018 kl. 06:02 Opdateret: kl. 15:25
arrow Kommunen var forbi skrotplads: - Ingen anmærkninger
14. juli 2018 kl. 07:30 Opdateret: kl. 13:23
arrow Skrot deler vandene i Korsør
12. juli 2018 kl. 06:30 Opdateret: kl. 09:50

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk